Børnesikkerhed og samværspolitik
I Ungdommens Røde Kors arbejder vi med udsatte børn og unge, der nogle gange har det svært.
Som organisation har vi en særlig adgang til disse børn og unge, og vores frivillige kan spille en særlig rolle for dem og gøre en kæmpe forskel i deres liv. Men med denne særlige adgang følger også forpligtelser til at:
1. Beskytte børn mod enhver form for overgreb.
2. Sikre at alle børn trives og kan udvikle sig i Ungdommens Røde Kors.
Det er altid de voksnes og de frivilliges ansvar at børn og unge både beskyttes og trives i Ungdommens Røde Kors.
Her på siden kan du lære mere om, hvordan du kan sikre dette, når du arbejder med børn og unge.
Samværspolitik – sådan passer vi på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
I Ungdommens Røde Kors har vi en samværspolitik, som beskriver regler og retningslinjer for, hvordan vi er sammen – og særligt også, hvordan vi er sammen med børn. Alle frivillige i Ungdommens Røde Kors skal kende og følge samværspolitikken. Ved at følge samværspolitikken passer vi på børn og unge i vores organisation.
Du kan læse om URK's samværspolitik her
Værktøjer til frivillige ledere:
Som frivillig leder skal du bl.a. formidle samværspolitikken til dine frivillige. Her er nogle hjælpeværktøjer, som I kan bruge i jeres aktivitet, så I kan få samværspolitikken ind under huden.
- Slideshow
- Dialogkort
Sådan skaber vi gode rammer og relationer
I URK arbejder vi aktivt med at skabe gode rammer og gode relationer i vores aktiviteter. Børn og unge vokser af gode oplevelser og af, at andre kan lide dem for dem, de er. Gode relationer er afgørende for børn, der mangler positiv kontakt med andre. Børn og unge, som har det svært, kan også have en uro indeni. Vores aktiviteter kan være med til at skabe ro og gode oplevelser ved at fokusere på de gode rammer og gode relationer i aktiviteten.
I videoen kan du se, hvordan du kan skabe gode rammer og relationer.
Værktøjer til jer, der arbejder med børn og unge
- Værktøj til at skabe gode rammer for børnene i aktiviteten
- Tolerancevinduet: Tolerancevinduet kan bruges til at forstå børn og unges – men egentlig også voksnes - adfærd. Idéen er, at man kun er i balance, når man er indenfor sit tolerancevindue. Her er der ro og man føler sig tryg. Som reaktion på noget, der er svært, kan man komme ud af balance og ryge ud af tolerancevinduet. Det kan enten komme til udtryk som vrede eller uro. Andre reagerer ved at fryse eller trække sig. Det er normalt at komme ud af sit tolerancevindue både som barn og ung, men også som voksen/frivillig. Men hvis man er ude af sit tolerancevindue ofte og længe kan man have brug for, at andre hjælper én tilbage og til ro. Børn og unge der har en svær hverdag kan netop have brug for dette.
Se video om tolerancevinduet her
- Negativ brainstorm-øvelse: Denne øvelse går ud på, at vi skal prøve at forstå, hvordan uhensigtsmæssig adfærd også er en strategi, som giver mening for barnet/den unge, og hvordan det er et udtryk for et behov. Øvelsen går ud på først at komme med eksempler på uhensigtsmæssig adfærd, som bagefter vendes på hovedet for at se, hvordan adfærden kan ses som en positiv strategi for barnet/den unge.
- Eksempler på plakater:
Når bekymringen opstår
Som frivillig i URK har du pligt til at reagere, hvis du bliver bekymret for et barn eller får viden om, at et barn har brug for hjælp. En bekymring kan opstå, hvis barnet direkte fortæller dig noget, som er svært, eller hvis du har en dårlig mavefornemmelse.
Læs mere i vores hjælperedskab her
Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis bekymringen opstår:
-
Hvordan skal du reagere?
Du skal aldrig føle dig alene med dette ansvar. Tal sammen i frivilliggruppen om det, der bekymrer dig fx efter en frivilligvagt eller frivilligmøde. Du kan også altid kontakte din konsulent på sekretariatet, som står klar til at hjælpe og vejlede.
Er der akut brug for hjælp udenfor kommunens åbningstid kan du ringe til den sociale døgnvagt på telefonnummer 114.
-
Skal der laves en underretning?
Nogle gange kan en bekymring lede til en underretning. Som frivillig er du omfattet af den almindelige underretningspligt, som alle borgere i Danmark er omfattet af. Det betyder, at du har pligt til at underrette kommunen, hvis du bliver bekymret for, at et barn mistrives, er udsat for vold eller overgreb.
”Den, der får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller som lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.” (Den Sociale Servicelov)
-
Hvad er en underretning?
En underretning er en konkret besked til kommunen, som har til formål at informere kommunen om din bekymring. En underretning skal ses som en håndsrækning til barn og/eller familie, der kan åbne op for særlig hjælp og støtte til både barn og familie.
Sekretariatet står altid klar til at hjælpe dig, hvis du skal lave en underretning.
-
Hvordan laver jeg en underretning?
Der er ingen formelle krav til en underretning. Du kan søge vejledning på din kommunes hjemmeside ift. hvordan du skal gøre. Det kan være en god idé at skrive ned, hvilke observationer der har gjort dig bekymret. Hvad er der sket eller sagt? Undgå så vidt muligt formodninger eller oplysninger fra anden hånd. Derfra anbefaler vi, at du altid tager kontakt til din konsulent, hvis der skal laves en underretning i din aktivitet.
Hvis du er i tvivl om, hvem din konsulent er, kan du kontakte team børnesikkerhed
Ofte stillede spørgsmål om underretning:
-
Skal jeg være med i en retssag, hvis jeg underretter?
Når du har lavet en underretning, bliver du ikke part i sagen.
-
Kan jeg forårsage en tvangsfjernelse?
De færreste underretninger fører til tvangsfjernelser. Derimod kan de eksempelvis føre til en rådgivende familiesamtale, lektiehjælp, kontaktperson eller familieterapi. (kilde Børns Vilkår)
-
Hvad hvis jeg tager fejl?
Det kan føles grænseoverskridende at blande sig, og man kan være bange for at tage fejl. Husk dog på, at tvivlen bør komme barnet til gode, og underretningen er ofte første skridt til at få hjælp til hele familien.
-
Er jeg anonym, når jeg underretter?
Som borger kan du vælge at være anonym eller at stå frem. Du skal ikke oplyse dit navn eller mailadresse, hvis du gerne vil være anonym.
Har du eksterne på besøg i aktiviteten?
Hvis du har eksterne på besøg i aktiviteten, kan du læse her, hvordan det kan håndteres