NSF_kriminel_ung indsat_fængsel_lektier_frivillig_ungdommens røde kors

En fremtid

udenfor murerne

Netværket for Studerende Fanger

Du er ung, du har hele livet foran dig. Du burde hænge ud med dine venner, gå i skole eller på arbejde, gå i biffen med din kæreste… Men du har dummet dig. Du har brudt loven, og nu sidder du i fængsel.

For unge i landets fængsler kan en uddannelse være vejen ud af kriminalitet. Rigtig mange af de unge indsatte har lysten og evnerne til at tage en uddannelse, men det kan være uoverskueligt uden en studiemakker, der motiverer og giver den nødvendige sparring.

Derfor tilbyder vi studiestøtte bag murerne. Her giver unge frivillige lektiehjælp og støtte til de indsatte, så de holder fast i drømmen om en bedre fremtid. Lige nu er vi i otte af landets 13 fængsler og på to udslusningpensioner. 

En ny chance
Danske fængsler tilbyder ingen undervisning til indsatte, der er selvstuderende på HF-niveau eller videregående uddannelser. De er derfor overladt til sig selv. Tvivlen på egne evner kommer ofte snigende, og troen på, at man kan gennemføre, smuldrer.

Netværket for Studerende Fanger giver de indsatte troen på, at de kan få en ny chance til at udleve deres drømme.

Vidste du...
NSF_ung indsat_fængsel_lektier_frivillig_ungdommens røde kors

at over 75 % af de studerende fanger ønsker at tilmelde sig nye fag efter endt studieforløb?

Min studiestøtte og Ungdommens Røde Kors giver mig muligheden og håbet om at genindtræde i samfundet igen

- Anonym indsat om Netværketet for Studerende Fanger

Vil du være studiestøtte for en indsat?
  • Hvorfor skal jeg være frivillig i Netværket for Studerende Fanger?

    Den rette motivation og hjælp er afgørende for de unge indsatte, når de skal gennemføre en uddannelse, og her kommer du ind i billedet.

    Som frivillig studiestøtte er du nemlig personen, der sørger for motivation og sparring. Du er med til at sikre, at en ung person får en uddannelse, en lysere fremtid og muligheden for at blive en del af samfundet igen.

    Interesseret? Hør mere.

  • Hvordan er jeg frivillig?

    Når en indsat beder os om studiestøtte, forsøger vi at finde en frivillig, der har de faglige kompetencer, den indsatte har brug for. Hvis der for eksempel er brug for en sparringspartner til faget Matematik A, finder vi en frivillig, der er stærk på det område.

    De frivillige i Netværket for Studerende Fanger er primært unge studerende.

    Som frivillig yder du typisk studiestøtte to til fire gange om måneden. Alle frivillige, der deltager i projektet, skal have en ren straffeattest.

    Som studiestøtte fungerer du som faglig sparringspartner og gør en kæmpe forskel i forhold til at motivere den indsatte til at gennemføre en uddannelse i fængslet. I samarbejder om at finde den bedste løsning i forhold til motivation og lektieplan. Studiestøtten foregår typisk i fængslet.

  • Hvordan får jeg en studiestøtte?

    Hvis du er ung og sidder i fængsel, har du mulighed for at få tildelt en studiestøtte, der kan hjælpe dig med din uddannelse. De frivillige studiestøtter kan hjælpe dig, der er selvstuderende på HF-niveau eller videregående uddannelser. 

     

  • Hvem skal jeg kontakte?

    Skriv til os på mentoring@urk.dk, hvis du vil være med - som enten studiestøtte eller studerende.