Ungeklub_unge_frivillig_ungdommens røde kors

Vi rykker børn og unge, så de kan rykke samfundet

Mandagsklubben_flygtning_aktiviteter med unge flygtninge_asyl_frivillig_ungdommens røde kors

Vi rykker børn og unge, så de kan rykke samfundet

Asylcenter_kongelunden_drengogfrivillig_ungdommens røde kors

Vi rykker børn og unge, så de kan rykke samfundet

I Ungdommens Røde Kors lægger 17.000 børn og unge hvert år hjerte, tid og idéer i vores stærke fællesskaber. Det sker på alt fra ferielejre og mentorordninger til lektiecaféer og klubber.

På 320 aktiviteter rundt om i landet giver vores frivillige børnene og de unge nogle at snakke med – både i livets op- og nedture. Nogle af vores aktiviteter gør en dyd ud af at være et frirum fra problemer, mens andre gør en dyd ud af at være et frirum til problemer – til endelig at få talt om dem.

Mentor_Nouman_frivillig_Dynamo_ungdommens røde kors

”Mange folk siger: Du kan ikke. Men så er der én, der siger: Du kan godt. Og så gør man det”

Vi er helt enige med Nouman. Det er afgørende for os alle, at vi har nogle mennesker i vores liv, som tror på os og regner med os. Det gælder ikke mindst for udsatte børn og unge.

Desværre er der i dag to i hver skoleklasse, som ikke har sådan en person. Det hverken kan eller vil vi acceptere.

I Ungdommens Røde Kors er vi til stede både før, under og efter et problem rammer et barn eller en ung – stort som småt.

Alle børn og unge oplever forskellige problemer og har forskellige behov i deres hverdag. Derfor dækker Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter også hele spektret: Fra forebyggende aktiviteter for børn og unge til aktiviteter for unge på kanten af samfundet. 

Problemer kommer i alle størrelser og former. Nogle problemer kan man selv gøre noget ved, andre skal man have hjælp til. Vi er der både, når lektierne er svære, når du mangler en at snakke med, og når du føler, at samfundet har opgivet dig. 

Den røde tråd i alle aktiviteter er, at de drives af unge frivillige, som hver dag hepper, giver ansvar og rykker børnene og de unge. Her er alle noget særligt særligt for hinanden.

UNGE HJÆLPER HINANDEN

Unge spejler sig i deres jævnaldrende. Når man er samme sted i livet, er det lettere at relatere sig til hinanden. Vi arbejder med en ung-til-ung-tilgang, fordi det kan noget helt særligt

FRIVILLIGHED RYKKER

Vores aktiviteter drives af frivillige kræfter. Her møder du ikke pædagoger, socialrådgivere eller vejledere. Du møder Kasper, Mohammed og Freja – almindelige unge, som er der af lyst

LOKALOMRÅDET I FOKUS

Vi udvikler aktiviteterne lokalt – det er her, vi henter kompetencerne. Vi er blot en del af løsningen. Vi samarbejder derfor lokalt med alt fra kommuner og virksomheder til håndværkeren og skolelæreren