Nepal_U-ledere_Ungdommens Røde Kors_2023

    “For eksempel har vi ikke en psykolog i byen...”

    NEPAL: Selvom Sushasan og Barsha bor i en by med godt 20.000 indbyggere, er det ikke lige sådan at komme til at snakke med nogen om sine problemer. Det vil de to unge Røde Kors-frivillige gerne lave om på.

    Sushasan og Barsha er lokale ungdomsledere fra Nepal, der til dagligt arbejder sammen med vores danske ungdomsledere, Malene og Søren fra Ungdommens Røde Kors. De samarbejder om at lave forskellige workshops for unge, vi kalder Life Skills og Sprint.

    “I et land som Nepal med mange ressourcer, men få muligheder er Life Skills og Sprint noget vi mangler”, siger Sushasan.

    Vil du være frivillig ungdomsleder i Nepal?

    Til workshops i Life Skills laver deltagerne øvelser, der skal give den enkelte deltager og gruppen konkrete redskaber til at mestre livet og styrke den mentale trivsel. Til workshops i Sprint udvikler deltagerne sociale projekter, de skal føre ud i virkeligheden. 

    Lokal forankring
    Vores ungdomsledere samarbejder med ti lokale skoler, hvor der på hver af skolerne er to frivillige facilitatorer, der står for at lave workshops for deres klassekammerater.

    “Ved at lade lokale frivillige fra skolerne facilitere, håber vi på, at eleverne tager ejerskab over deres Sprint-projekter og Life Skills-samtaler, og at de bedre kan spejle sig i hinanden”, siger Barsha.

    Følg ungdomslederne i Nepal på deres egen Instagram:

    På fotoet øverst ses de fire ungdomsledere Barsha, Sushasan, Malene og Søren samt Ganesh, der er ansat i Nepalesisk Røde Kors. Malene og Søren er udsendt som frivllige til Nepal i fem måneder i 2023 og 2024.

    Nepal_U-ledere med flag_Ungdommens Røde Kors_2023