Aktiviteter på hospitaler og i psykiatri
HR BERG - Ungecafé på Rigshospitalet
HR BERG er en café for unge i alderen 12-24 år, som er indlagte eller som kommer som ambulante patienter på Rigshospitalet. Caféen er en del af Ungdomsmedicinsk Enhed som arbejder for at skabe bedre vilkår for unge, der er ramt af sygdom. HR BERG fungerer som et fristed for de unge, hvor de kan få et afbræk fra livet på hospitalsafdelingerne og få tankerne hen på andet end sygdom. Vi spiller for eksempel brætspil, ser film eller laver noget kreativt, alt efter hvad vi har lyst til fra aften til aften. Og så er HR BERG et sted, hvor man altid kan komme forbi til en sludder om stort og småt.
Om eftermiddagen har HR BERG åbent mellem kl. 14:00 og 16:00, hvor der er en ungepædagog til stede. Tirsdag, torsdag og søndag mellem kl. 18:30 og 21:00 er det frivillige fra Ungdommens Røde Kors, som er i HR BERG.
Find HR BERG på:
Facebook: Ungecaféen HR BERG
Instagram: ungecafehrberg
Adresse
Blegdamsvej 9
Rigshospitalets forhal til højre for Informationen
2100 København Ø
Tirsdag, torsdag og søndag fra 18.30 til 21.00
Besøg vores FaceBook side
https://www.facebook.com/frivillig.hrberg?fref=ts