Gademægling_frivillig_ungdommens røde kors

Klubber

I Ungdommens Røde Kors behøver en klub ikke at være fysisk sted, hvor man møder op hver tirsdag fra kl. 16-18. Det kan det være, men det kan også være alt muligt andet. En klub er nemlig et fællesskab, hvor der ikke bare er plads til forskellighed, men hvor forskelligheder mødes, så sammenholdet styrkes. Et fællesskab, hvor børn og unge har høje forventninger og tror på hinanden, fordi de kan se, at det smitter.

Vores fællesskaber er bundet sammen af helt konkrete aktiviteter, som vi mødes om. Det sker både i et lokale i en tilfældig bygning, på asylcentre, døgninstitutioner, krisecentre og hospitaler. You name it.

Fællesskaber er for alle – og i Ungdommens Røde Kors er det nemt at være med. Uanset om du savner venner, en at betro dig til, har haft et misbrug, er hjemløs eller flygtet fra et andet land.

Jeg er glad for at komme her, fordi jeg kommer ned til mennesker, der ved, hvordan jeg er. Hernede går vi ikke rundt og provokerer hinanden. Derfor kan man slappe af på en anden måde end andre steder

- Benjamin, deltager i ungdomsklub