Praktikant

    Her er vi

    I mange år har vi som nogle af de eneste drevet frivilligbaseret aktiviteter for børn og unge på institutionsområdet: f.eks. på døgninstitutioner, fængsler og psykiatriske afdelinger.

    Når man lever dele af sit børne- og ungdomsliv på en institution, er en plads i fællesskabet ikke en selvfølge. Derfor er vi til stede bag de "lukkede døre".

    Vores aktiviteter drives af frivillige. Her møder man ikke professionelle behandlere eller fagfolk. Man møder Kasper, Mohammed og Freja – almindelige unge, som er der af lyst. 

    Hver eneste dag ser vi, hvordan vores frivillige bringer smil, tryghed og udvikling frem hos børn og unge på vores aktiviteter.

    Vi kan også se, at det gør en forskel, at børnene og de unge møder frivillige på aktiviteterne. Andre unge, som ikke får penge for at være der, men som er nysgerrige, og som selv får mindst lige så meget ud af det, som børnene og de unge.