Bliv frivillig i Café Jutlandia på voksenpsykiatrisk afdeling Odense
Vil du gøre en forskel for unge, ved at skabe et åndehul med hyggeligt samvær og sjove aktiviteter, som kan lede tankerne væk fra sygdom og behandling? Så er det dig vi leder efter
Hvem er vi?
I samarbejde med psykiatrisk afdeling på OUH og Ungdommens Røde Kors (URK), tilbyder denne nye psyk café muligheden for at støtte op om og skabe et frirum indlagte unge på psykiatrisk afdeling. Caféens deltagere er unge i alderen 18-30 år, som kan have brug for et frirum, hvor sygdom ikke er i fokus.
Caféen har åbent hver anden tirsdag fra kl. 18-20. I caféen kan man lave aktiviteter som at snakke om ungdomslivet, gå tur, lave kreative aktiviteter, spille spil, eller lave hvad der ellers er stemning for.
Vi tilbyder at du:
- Bliver grundig forberedt på din rolle i psyk caféen, Både gennem en introduktion til caféen og til en uddannelsesdag for alle nye frivillige.
- Bliver en del af et seriøst og sprudlende frivilligteam, som gør en forskel for unge med en anderledes hverdag.
- Får muligheden for at blive en del af en energisk gruppe, der værdsætter det sociale samvær. Det er en helt ny café, så du får en særlig mulighed for at sætte dit præg på frivilliggruppen.
- Får muligheden for at afprøve dig selv samt at udvikle dine sociale og menneskelige kompetencer.
- Har indflydelse på og medansvar for planlægning og formidling af aktiviteterne i caféen.
Vi forventer at du:
- Er mellem 21-34 år.
- Deltager i vores obligatoriske uddannelsesdag.
- Tager minimum 2 vagter om måneden.
- Deltager i gruppemøder og fællesmøder.
- Har lyst til at engagere dig socialt i en aktiv frivilliggruppe.
- Har forståelse og empati for de unges situation.
- Kan se dig selv være frivillig i minimum et år.
Lyder det som noget for dig?
For at blive frivillig skal du sende en motiveret ansøgning samt CV via formularen ”Kontakt organisation”.
Her er det vigtigt, at du skriver lidt om dig selv. Det kan fx være om:
- Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
- Dine interesser
- Din motivation for at være frivillig.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Du er også velkommen til at læse mere om Ungdommens Røde Kors' Hospitalscaféer her: Pusterum på hospitalscaféer | URK.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
J.B. Winsløws Vej 24
5000 Odense
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.