Relationer, der rykker
Mentoring
Alle kan have brug for en mentor. En, man kan spejle sig i, og en, der lytter, støtter og viser nye veje. En mentor er en, der hjælper dig godt på vej i livet og hen mod dine drømme.
Mentoring: En, der tror på dig
Alle børn og unge har brug for positive fællesskaber og nogen, der tror på dem. Børnene og de unge i mentorordningerne har ofte svært ved at finde fodfæste i skolen, har få ressourcer derhjemme eller mangler en rollemodel. En mentor kan blive den stabile og trygge støtte, der lytter, ser muligheder og hjælper med at tage de første skridt på de stier, der kan virke uoverskuelige at bevæge sig ud på. Sammen skaber mentor og mentee små succesoplevelser, der kan give større tro på egne evner, mod på nye fællesskaber og lyst til at gå efter sine drømme.
Vores mentorer møder barnet eller den unge i øjenhøjde, og mentee kan spejle sig i deres mentor. De kan blive inspireret af at udveksle erfaringer og få en oplevelse af, at de ikke er de første, der tumler med svære ting.
...88 % af vores mentees ville anbefale andre at få en mentor.
Mød vores mentorpar Nana og Rebekka
Mange folk siger,
'Du kan ikke'. Men så er der én, der siger, 'Du kan godt'. Og så gør man det
- Mentee, 13 år
Til gavn for både mentee og mentor
Mentoring skaber relationer, der rykker – både for mentee og mentor. Gennem et års forløb opbygger de en stærk relation og arbejder med de ønsker og drømme, som mentee har for hverdagen og fremtiden.
Alle vores mentorer kommer igennem et mentorkursus, hvor de får værktøjer til at skabe et værdifuldt forløb, opbygge en god relation og støtte deres mentee i sin udvikling. Desuden står Ungdommens Røde Kors klar med sparring og støtte, hvis mentoren får brug for det undervejs.
Vi har 15 års erfaring med frivillige mentorordninger. Og vi ved, at en stærk relation kan give børn og unge troen på, at de kan mere, end de selv tror.
Den frivillige relation gør en forskel
Der sker noget særligt, når en mentee støttes i sin udvikling af en frivillig, som aktivt har valgt har valgt ham eller hende til. Mange af de børn og unge, der bliver tilbudt en mentor, er i forvejen i kontakt med professionel støtte som pædagoger, lærere eller socialrådgivere. Derfor gør det en kæmpe forskel for dem, at mentorerne er der af lyst og nysgerrighed. Det skaber et helt særligt frirum med plads til både at tale om det, der er svært, og det, der giver håb.
... at 74 % af vores mentees taler med mentor om deres fremtidige uddannelse.
Min opgave som mentor er,
at du altid har en at stole på. At du altid har en som du kan komme til, hvis der er noget. Og så er det at være sikker på, at vi altid hygger os!”
- Mentor Signe til sin mentee Sahar
Mentorforløb er vigtige, fordi de giver unge adgang til en stabil og tryg relation uden for systemet og familien.
Mange unge mangler netop en person, der har tid, lytter og er der kontinuerligt.
- Virksomhedskonsulent, Vejle Kommune
-
Hvad er en mentor?
Som frivillig mentor får du en særlig rolle i den unges liv. Du kan være med til at skabe en positiv udvikling og hjælpe den unge på vej til selv at kunne klare nogle af de ting, som måske lige nu kan føles svært.
Som mentor er din vigtigste opgave at lytte og møde din mentee i øjenhøjde. Det betyder, at du skal møde mentee dér, hvor han eller hun er, og tage udgangspunkt i vedkommendes situation og oplevelse af verden.
En mentor er en livserfaren person, der frivilligt stiller sig selv, sin viden og erfaringer til rådighed for mentee.
Det betyder ikke, at man skal være gammel eller have en lang uddannelse. Det handler først og fremmest om at rådgive ud fra sine egne, personlige erfaringer, hvad end det handler om job, uddannelse, fritid, venner, familie eller fremtiden. Søg om at blive mentor her
-
Hvad laver vores mentorpar?
Der kan være mange grunde til, at man som ung har brug for en mentor; måske mangler man en stabil voksenkontakt, nogen at tale med, vejledning om fremtiden eller bare en, der lytter og ikke dømmer.
Vi ved, at den rigtige mentor kan være med til at opbygge den unges tro på sig selv. En mentor viser den unge, hvad han eller hun kan, styrker mentees selvtillid og giver ham eller hende tro på fremtiden. En mentor hjælper med de første skridt og sender mentee i den rigtige retning.
Det kan gøres på mange måder. Man kan gå til sport sammen, tage på café, gå ture, gå i biografen, snakke, være kreative, hjælpe med lektier. Der er mange muligheder, og man behøver ikke gøre det samme hver gang. Det er bare vigtigt, at du har fokus på din mentees ønsker. -
Hvem kan jeg kontakte for mere information?
Har du spørgsmål til Ungdommens Røde Kors' arbejde med mentoring? Send en mail til mentoring@urk.dk
-
Hvor kan du finde os?
København
Skriv til mentoring@urk.dk