Ny aktivitetsleder søges til lektiecaféen RCYN
Som aktivitetsleder i lektiecaféen er du med til at etablere lektiecaféens grundelementer og stå for drift, så vi kan sikre at unge kan få hjælp til deres lektier i hyggelige rammer. Imens at du tilbydes sociale arrangementer, oplæg og kurser.
Lektiecaféen RCYN (Ressourcecenter ydre Nørrebro) er for elever fra folkeskolen, gymnasiet, HF, HHX, erhvervsuddannelser og handelsskoler osv. Alle elever er velkomne fra 8 år og op. Lektiecaféens frivillige hjælper med spørgsmål om uddannelse, jobansøgninger, CV, m.m.
- Cafeen har åbent mandage til torsdag fra kl. 19:00- 21:00.
Lektiecafeen er velfungerende og har allerede et engageret team af unge frivillige fra Red Barnet Ungdom og Ungdommens Røde Kors.
Du kan læse lidt om lektiecafeen her.
Hvad skal du?
Som aktivitetsleder er du også lektiehjælper sammen med de andre unge frivillige, men derudover har du ansvaret for:
- At lægge vagtplaner
- Kommunikationen mellem Ungdommens Røde Kors, samarbejdspartneren tilknyttet lektiecafeen og de frivillige.
- Lektiecafeens drift.
Du vil få en god introduktion til at blive aktivitetsleder på cafeen samt møde de andre frivillige. Du vil få mulighed for sparring med andre aktivitetsansvarlige i nærområdet, bl.a. gennem kurser og frivillige arrangementer.
Det er ikke nødvendigt selv at være på lektiecafeen hver gang, men minimum en gang hver anden uge.
Vi regner med at du:
- Er sød og imødekommende.
- At du er ansvarsfuld og har mod på at tage lederrollen.
- Sætter 10-15 timer af til frivilligt arbejde om måneden.
- Deltager i personalemøder med de andre frivillige.
Hvad får du?
Som ansvarlig for lektiecaféen får du en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre i dit lokalområde. Samtidig vil du knytte bånd til andre frivillige og få en masse sjove og spændende oplevelser hos URK, som du selv kan være med til at definere og planlægge. Desuden tilbydes du løbende en masse sociale arrangementer, oplæg og kurser, som du vil få mulighed for at blive en del af, ligesom det vil pynte dit CV.
Hvis det lyder som noget for dig, så skynd dig at sende et CV og en beskrivelse af dig selv med din motivation for at søge.
Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Tagensvej 85D
2200 København N
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.