Vil du med til Nepal? Og på skole-turné for at fortælle?
Kom med URK og Børnenes U-landskalender 2027 til Nepal. Vi søger fire URK’ere, der vil med på studietur til Nepal i februar, og som vil med på skole-turné i maj og juni for at fortælle til elever fra mellemtrinnet. Læs mere og ansøg om en plads her.
Frivillige fra Ungdommens Røde Kors’ beredskabsliste inviteres på en unik studietur til Nepal 11.-17. februar 2027. Her skal vi besøge de børn fra Nepal, der er med i et nyt Røde Kors’ projekt, som støttes af Børnenes U-landskalender 2027. Formålet er at kunne engagere danske elever i 3.-5. klasse i årets projekt. Det gør vi på skolebesøg i maj og juni, hvor du som deltager fra studieturen skal ud at fortælle i klasserne (med god hjælp fra URK’s sekretariat).
I Nepal bliver vi taget imod af Dansk Røde Kors’ landekontor i Nepal samt ansatte og frivillige fra Nepalesisk Røde Kors, som Vi bliver taget med på tur til lokale skoler og landsbyer, hvor vi skal møde nogle af de børn, der er allerhårdest ramt af klima-relaterede udfordringer. Børnene er med i et nyt Røde Kors-projekt, som skal klæde dem godt på til at kunne håndtere oversvømmelser og andre katastrofer, som desværre bliver hyppigere i Nepal. Opgaven bliver at indsamle stærke fortællinger, som kan formidles til skoleelever i Danmark.
I alt skal fire URK’ere med på studieturen til Nepal sammen med to Røde Kors-ansatte. Inden studieturen skal man deltage i et obligatorisk weekend-seminar, hvor man bliver klædt godt på til rejsen og til at kunne indsamle gode fortællinger. Efter turen er også et obligatorisk weekend-seminar, hvor vi sammen bearbejder vores indsamlede materiale samt udvikler gode oplæg og workshops, vi kan tage med ud på skolerne. Derefter skal man deltage i 6 skolebesøg eller andre events (og gerne flere), hvor man formidler sine oplevelser.
Alle deltagere på studieturen skal kunne deltage i følgende
- Fysiske eller online-samtaler d. 23. og 24. november (30 minutter).
- Forberedende seminar: 22.-24. januar (i København)
- Rejse til Nepal: 11.-17. februar (fra København)
- Opfølgende seminar: 7.-8. marts (i København)
- Skolebesøg (omkring 6 til 10 besøg pr. frivillig): maj og juni
Skolebesøgene planlægges og arrangeres af sekretariatet. Du som frivillig skal bare have styr på fortællingen. Man kan både være afsted alene eller to og to. Et skolebesøg varer cirka én time og kan skal så vidt muligt være i ens eget lokalområde, og man kan evt. nå to besøg på en dag.
Med på studieturen er også otte frivillige og en ansat fra organisationen Danske Skoleelever, som også skal med ud for at fortælle på skolerne. Røde Kors dækker alle rejseomkostninger til Nepal inkl. vacciner + transport og overnatning ifm. seminarer i Danmark + transport ifm. skolebesøg.
Man skal ikke have nogle særlige kvalifikationer, men man skal være nysgerrig på Nepal og have lyst til at skulle ud og fortælle bagefter. Der bliver mulighed for at arbejde med formidling på den måde, man brænder mest for: som oplæg, med foto/video/lyd, med workshops eller andre typer fortællinger. Man bliver taget godt i hånden og hjulpet af professionelle kommunikatører i hele processen.
Har du spørgsmål, så kontakt Søren, international konsulent i URK, eller Eskil, kommunikationskonsulent i URK.
Søren: soeren@urk.dk
Eskil: eskil@urk.dk
- Ansøg med en skriftlig ansøgning senest søndag d. 22. nov. kl. 23:59
- Der afholdes samtaler med relevante kandidater fysisk eller online d. 23. og 24. november (30 minutter).
- Alle ansøgere får svar på, om de er udvalgt til at deltage på studieturen senest d. 28. november.
I din ansøgning må du gerne beskrive din erfaring som frivillig i Ungdommens Røde Kors. Skriv også gerne en om din motivation for at formidle en vigtig sag til skoleelever. Det er et plus, men ikke et krav, hvis du enten har erfaring med at rejse i verden eller med at formidle.
Hent ansøgningsskema her.
Se dokument med krav og forventninger her.
Baggrund for Børnenes U-landskalender og samarbejdet med Røde Kors i 2027
Den traditionsrige julekalender har gjort en forskel for børn i lande verden over i 60 år. Samtidig har samarbejdet mellem Udenrigsministeriet, Danmarks Radio og danske NGO’er engageret tusindvis af børn i andre børns liv verden over.
Børnenes U-landskalender 2027 støtter Røde Kors’ projekt ”Tryg Skole - en sikker base i klimakrisen”, som hjælper nepalesiske børn med at forblive trygge og læringsparate under klimakatastrofer. Projektet implementeres i Madesh-provinsen i det sydlige Nepal og forventes at hjælpe 20.000 børn på 45 skoler i et af Nepals mest klimaudsatte og socioøkonomisk sårbare områder.