Aktiviteter på børne- og ungehjem
Ungecafé UngeHuset Emdrup
Unge frivillige mødes med de anbragte unge en gang hveranden uge og tager dem med på ture ud af huset. De anbragte unge er selv med til at definere, hvad de skal lave - nogle vil gerne i biografen eller lave noget sport, og andre vil gerne i Tivoli eller på smykkebar. De unge frivillige tager også tit de unge mennesker i Ungehuset Emdrup med ud og spise.
-----------------------------------------------------------------------------------------
Ungecaféen er et samarbejde med CSP. Målgruppen er unge med psykiske vanskeligheder i alderen 13-18 (23) år. Der er 20 døgnpladser på institutionen. Målgruppen befinder sig i området mellem (Børne- og ungdoms) psykiatrien og Socialforvaltningen. De unge har enten været indskrevet på en af CSPs døgninstitutioner, været i anden foranstaltning eller er nyudredt med behov for særlig støtte og forståelse relateret til deres psykiatriske vanskeligheder. Målgruppen vil erfaringsmæssigt, i en eller anden grad, kunne indgå i ungdomsuddannelse og videreuddannelse og gradvist mestre eget liv blot de tilbydes nænsomme præmisser over tid. Aktiviteten er hveranden søndag (ulige uger), det er varierende tidspunkter på dagen afhængig af aktivitet.