

Et fuldstændig magisk samarbejde med de bedste mennesker i ryggen. Med de største hjerter og et stort ønske om at gøre en forskel 💖
SPYO er landets sejeste og mest mytiske, anonyme graffitikunstner. Det er første gang, at han indgår i et samarbejde som dette. Han sagde ja til samarbejdet for at støtte børn og unge, der har det svært. Og så lå der også noget andet bag hans beslutning 👇
Jeg har altid holdt det etablerede adskilt fra den udtryksform, jeg praktiserer. Og har altid været ret firkantet omkring mine principper og måske i virkeligheden lidt for skarp i kanterne. Grunden til jeg endte med at sige ja, handler nok om at kunne udfordre mig selv på ting, jeg normalt ikke gør og at kunne se, at der er en udvikling i det
- SPYO.
SPYO viser med gavlmaleriet, at man kan bruge sit talent på egne præmisser
og samtidig gøre en ægte forskel for andre. Nu står det som en stærk påmindelse i bybilledet, at alle kan være noget særligt for nogen. Det er netop det, Ungdommens Røde Kors kæmper for hver eneste dag
- landsforperson Jonas W. Larsen.
Vi har længe haft en stor drøm at få udsmykket gavlen, men sådan et projekt koster normalt en formue. Heldigvis kan mirakler ske, når man samarbejder med mennesker, der er fulde af tillid og troen på, at vi kan hjælpe flere, hvis vi hjælpes ad:
"Takket være SPYO og vores fantastiske samarbejdspartnere — HLLG Ejendomme A/S., Paint It Forward og Renta — som gratis har doneret gavlen, maling og lift, kan pengene i stedet bruges på dét, der virkelig betyder noget: fællesskab, frirum og gode oplevelser for de børn og unge, der har allermest brug for det," siger Jonas W. Larsen.
"Efter mere end 10 års ejendomsudvikling i Nordvest, var det naturligt at stille en gavl til rådighed til et godt budskab, da vi blev spurgt af Ungdommens Røde Kors," siger
HLLG Ejendomme A/S.
"Vi er stolte over at kunne støtte Ungdommens Røde Kors i deres arbejde for fællesskab og medmenneskelighed – og glade for at være med til at løfte et projekt, der både forskønner byen og styrker unge, siger Jane Rønne, Marketingchef i Renta A/S
Ungdommens Røde Kors’ gavl er selvfølgelig ikke ikke det sidste, vi ser fra SPYO i det københavnske bybillede, men samarbejdet er helt unikt og det eneste af sin art:
At male som jeg gør er hele mit eksistensgrundlag, så det stopper ikke før det stopper mig, men et brand bliver jeg aldrig. Tusind tak til mine venner, der hjalp med opgaven, og som faktisk trak det tunge læs. Og tak til Ungdommens Røde Kors,
- SPYO.
Nu skal det bare opleves! Så kom forbi og hils på den flotteste fugl i Nordvest 💖
Fotos: Flip