Sikrede_ungecafé aktivitet_Ungdommens Røde Kors_2023

    Skab fællesskab for anbragte børn og unge. Bliv frivillig!

    Du kan gøre en forskel for børn og unge, der savner positive fællesskaber og rollemodeller. I vores ungecaféer skaber du et frirum med hyggelige aktiviteter og plads til at være sig selv.

    Som frivillig i vores ungecaféer for anbragte børn og unge spiller du en særlig rolle i deres liv, fordi de kan spejle sig i dig og få gode oplevelser med dig og andre unge. Det giver dem selvtillid og mod på livet, og de får et afbræk fra en hverdag med bekymringer.

    Børnene og de unge er anbragte af mange forskellige årsager, fx på grund af omsorgssvigt, sociale udfordringer eller fordi de afsoner en dom. De bor på børne- og ungehjem, bosteder eller sikrede institutioner. Det kan du læse mere om længere nede på siden.

    I kan fx lave mad sammen, tage i træningslokalet, spille brætspil eller spille bordtennis. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre unge frivillige, hvor I hygger jer og hjælper hinanden. Vi håber, du kan være frivillig et par gange om måneden.

    Vi holder fælles infomøder, hvor du kan høre mere om muligheden for at blive frivillig i vores ungecaféer: København: XXX By 2: xx By 3: XX

    Du spiller en helt særlig rolle i børnene og de unges hverdag

    De fleste voksne i de unges liv er pædagoger eller kontaktpersoner hos kommunen - altså betalte relationer. Som frivillig kan du derfor være med til at skabe et helt særligt frirum for de unge, hvor udgangspunktet er oplevelser og nærvær i et ungefællesskab.

    Du bliver grundigt klædt på til at blive frivillig og får løbende sparring fra Ungdommens Røde Kors’ sekretariat. Du får erfaring med relationsarbejde indenfor et spændende område, og du kan få en masse indflydelse og medansvar, hvis du har lyst.

    • Børne- og ungehjem

      Et børne- og ungehjem er der, hvor man bor, når man er anbragt som barn og ung, fordi man ikke kan bo hjemme. Fx på grund af svigt eller mistrivsel. Her bliver man tilbudt trygge rammer og pædagogisk støtte. Børnene og de unge er mellem 13-18 år. Som frivillig er du en vigtig rollemodel.

    • Bosteder

      På bosteder bor unge over 18 år med psykiske og sociale udfordringer. De har brug for pædagogisk støtte og ofte behandling, fx for misbrug. De unge, der bor på bosteder, oplever ofte at være isoleret fra andre unge, og møder ofte fordomme i deres hverdag på grund af deres svære situation. Som frivillig skaber du et vigtigt frirum.

    • Sikrede institutioner

      På de sikrede institutioner bor børn og unge under 18 år, som er frihedsberøvede - enten på grund af en dom eller en social anbringelse. Det giver mange en følelse af magtesløshed og isolation. Som frivillig er du med til at bringe lidt ungdomsliv ind på institutionen og kan fungere som en positiv rollemodel.

    De unge mennesker vi møder har ikke haft en barndom med særlig mange muligheder. Jeg brænder for at hjælpe dem med at give dem troen på dem selv. Jeg vil gerne lytte til dem og høre deres historie fra deres synspunkt.

    - frivillig på en sikret institution

    Jeg føler virkelig, at caféen giver mig noget godt. Vi kan snakke om alt muligt, både det gode og det dårlige. Nogle gange føler jeg, de frivillige er de eneste, der virkelig forstår mig.

    - Ung på et børne- og ungehjem og deltager i Ungdommens Røde Kors’ hyggeklub