Maria er frivillig i Vejles lokalafdeling
Maria er frivillig i lokalbestyrelsen i Ungdommens Røde Kors i Vejle. Hendes interesse for lokalafdelingerne begyndte med lysten til at gøre noget meningsfuldt for børn og unge og muligheden for at få indflydelse.
"Jeg har lært vildt meget af det ansvar, jeg har haft. Det giver bare noget særligt at være med til at få tingene til at ske. I begyndelsen var jeg i tvivl om jeg kunne tage det ansvar, og om jeg ville have tid nok. Men det var et trygt sted at få sine første erfaringer og man er aldrig alene om noget," fortæller Maria.
Ud over at udvikle sine kompetencer fortæller Maria, at hun har oplevet stor medbestemmelse i sit arbejde i lokalafdelingen:
"Muligheden for at få indflydelse tiltrak mig meget. Jeg kunne se, at man som frivillig faktisk får rigtig stor medbestemmelse.
Fællesskabet har været en stor drivkraft for hende:
"Vi det virkelig godt sammen i vores lokalbestyrelse. Det er ikke bare et sted, man kommer og holder møder, det er et sted, hvor man bliver en del af et fællesskab," fortæller hun