Juniorkonsulent for CRM & data
Logisk tænkning og metodisk data-håndtering – er det nogle af dine stærkeste kompetencer, udover gode samarbejdsevner, så er det måske dig, vi leder efter.
Ungdommens Røde Kors (URK) gik i marts i luften med en ny CRM-løsning, Microsoft Dynamics 365. Systemskiftet indebærer på mange måder en længe ventet forandring og åbner op for nye muligheder inden for systematisk data-håndtering og -analyse. Sammen med dygtige kolleger i teamet skal du hjælpe organisationen med at realisere disse muligheder og sikre overblik over data og processer i hverdagen.
Hvad er din opgave?
Som konsulent i URK’s CRM & data-team vil du spille en vigtig rolle i at understøtte data-håndtering og drift på tværs af vores fem forretningsområder og sikre fremdrift i arbejdet. Konkret vil opgaverne blandt andet være segmentering og monitorering af kampagner samt løbende support af kolleger i brugen af organisationens nye CRM-system.
Dine opgaver omfatter blandt andet
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af segmenter til kampagner i CRM (private støtter, frivillige, medlemmer m.fl.)
- Monitorering og opfølgning på kampagner (bl.a. private støtter og frivilligrekruttering)
- Oprettelse af listevisninger i CRM, som understøtter forretningens daglige arbejde
- Ad hoc support på tværs af sekretariatet (fejlhåndtering, vejledning, mindre opsætninger m.m.)
- Opsætning af kampagner i Customer Insight Journey (CIJ) for frivillige, støtter og medlemmer
Vi søger dig der...
Er engageret i dit arbejde og har lyst til at nørde med data, der i sidste ende gør en forskel for børn og unge i udsatte livssituationer. Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund og er på udkig efter dit første eller andet job.
- Er analytisk stærk og har gode samarbejdsevner.
- Trives i en varieret hverdag med både driftsopgaver og uforudsete opgaver, der kræver hurtig handling.
- Har erfaring med dataanalyse og praktisk dataarbejde, herunder monitorering og opsætning af kampagner eller segmenter.
Hvad tilbyder vi?
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation med cirka 60 dygtige og engagerede kolleger. En sund og energifyldt organisation. Vi udfordrer hinanden fagligt og dyrker det sociale fællesskab med hinanden.
Stillingen er på 37 timer og er placeret på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat på Hejrevej 30 i København NV. Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset på 1 år. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med lønindplacering efter anciennitet og betalt frokostpause. Der er mulighed for fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdstid.
Ansøgningsfristen er den 7. august kl. 12.00 med forventet ansættelse 1. september og senest 1. oktober. Samtaler afholdes i perioden fra 10. til 21. august.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at vi må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.
Hvis du har specifikke afklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Lopdrup, CRM & datakonsulent, fra 29. juni til 10. juli på mail: christina.lopdrup@urk.dk – eller Line Holten Sichmann, chef for kommunikation, fundraising & digitalisering, fra 27. juli til 7. august på mail: line@urk.dk
Vi ser frem til at læse din ansøgning.