Frivillige søges til hospitals café Jutlandia på psykiatrisk afdeling

    Har du lyst til at hygge, spille spil og være kreativ med unge indlagt på voksen psykisk afsnit i Odense og give dem et frirum for sygdom, så læs med her og send og en ansøgning

    Hospitalscaféen Jutlandia søger frivillige, der vil hjælpe med at give patienter i psykiatrien en pause fra deres indlæggelse og lade dem komme lidt tilbage til hverdagen i samvær med andre unge.

    I Café Jutlandia er vores målgruppe 18-30 årige som er indlagt i psykiatrien. Vi spiller typisk brætspil eller maler i malebøger, mens vi snakker og hører musik med patienterne. Det bringer meget glæde hos dem, mærker vi. Vi laver også andre aktiviteter - vi har for eksempel prøvet højtlæsning, græskar udskæring, juleklip, quizaften og vi kan sikkert finde på mange andre sjove og spændende aktiviteter, som vi også håber du vil dele dine ideer til. Vi er typisk 3 frivillige på en vagt.

    Du kan forvente af os:• En uddannelsesaften der klæder dig på til arbejdet, samt oplæring de første vagter så du kommer godt på plads.• Sociale arrangementer såsom spisning, bowling eller andet vi finder på.• Arrangementer og kurser afholdt af Ungdommens Røde Kors.

    Vi forventer af dig:• At du kan deltage i 1-2 vagter om måneden• Er fyldt 18 år• At du deltager i uddannelsesaftenen• Viser engagement i caféen og i patienterne

    Praktisk info:Vi har åbent hver tirsdag kl. 18:15 til 19:45, nogle gange lidt længere hvis stemningen er godMan møder 15 minutter før for at gøre klar til åbning, og bruger cirka 15 minutter på at lukke ned.

    Har du spørgsmål eller vil du bare høre lidt mere, så tøv ikke med at kontakte os

    Adresse

    J.B. Winsløws Vej 18
    5000 Odense

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.