Bliv frivillig i ny studiecafé for unge i Gellerup 📚
Vil du gøre en forskel for unge, der er i gang med uddannelse? Vi søger frivillige til en ny studiecafé på Ungdomsskolen i Gellerup, hvor du kan hjælpe unge med lektier, studievalg og samtidig være med til at skabe et hyggeligt fællesskab.
Har du lyst til at gøre noget meningsfuldt og støtte unge ml.18-25 år i deres studieliv? Så bliv frivillig i vores nye studiecafé på Ungdomsskolen i Gellerup.
Vi søger frivillige mellem 18 og 30 år, som har lyst til at hjælpe unge i overgangen til studie og uddannelse. Mange af de unge er i gang med fx gymnasiet, SOSU-uddannelsen, pædagogstudiet eller andre uddannelser, og nogle har brug for ekstra støtte til lektier, struktur eller bare en at sparre med.
Som frivillig bliver du en vigtig rollemodel og et spejl for de unge. Måske kan du genkende følelsen af at være i tvivl om studievalg eller have svært ved bestemte fag – og netop dine erfaringer kan være værdifulde for andre.
Du behøver ingen særlig faglig baggrund for at være frivillig. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe, er tålmodig og kan lide at lære fra dig. Hvis du er god til fx dansk, matematik eller fysik, er det selvfølgelig en fordel – men lige så vigtigt er det, at du kan lytte, skabe tryghed og være med til at opbygge et godt fællesskab.
Studiecaféen foregår én gang om ugen i ca. 2 timer i den sene eftermiddag eller tidlige aften, og som frivillig forventes du at være med cirka to gange om måneden.
Udover lektiehjælp har vi fokus på at skabe et hyggeligt og inkluderende rum, hvor der er plads til grin, snacks og gode samtaler. Vi planlægger også sociale aktiviteter som fx fejring af de unges studiemål, fællesspisning, brætspil og andre hyggelige arrangementer.
Du vil aldrig stå alene – der vil altid være flere frivillige til stede sammen med en underviser fra ungdomsskolen.
Vi forventer, at du
-
Er mellem 20 og 30 ĂĄr
-
Kan forpligte dig i minimum et halvt år (gerne længere)
-
Kan deltage i studiecaféen ca. to gange om måneden
-
Kan deltage i løbende frivilligmøder
Til gengæld får du
-
Muligheden for at gøre en meningsfuld forskel for unge i deres studieliv
-
En vigtig rolle som rollemodel og støtte for de unge
-
Et stærkt frivilligt fællesskab i Ungdommens Røde Kors
-
Erfaring du kan skrive på CV’et
-
Mulighed for at deltage i kurser og events gennem Ungdommens Røde Kors
Vi forventer at have opstartsmøde i midt/slut april og starte caféen op til i maj måned.
Interesseret?
Send en kort besked med dit navn, alder og din motivation for at blive frivillig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Gudrunsvej 82
8220 Brabrand
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.