Bliv frivillig i vores nye pigeklub på Nørrebro!
Vil du være med til at starte en ny pigeklub på Nørrebro for piger mellem 7-13 år?
Vær med til at starte en ny pigeklub op på Nørrebro for piger mellem 7-13 år. Vi mødes med pigerne og bager, tegner, danser, ser film, spiller spil, leger - kun fantasien sætter grænser. Pigerne inddrages i planlægning af aktiviteter, så de også har indflydelse og er med til at sætte rammerne for klubben.
Vi holder klub hver tirsdag fra 16.30-18.30 på Vermundsgade 45, København N. Som frivillig forventer vi, at du kan være med ca. to gange om måneden.
Hvem er du?
-
Du har lyst og overskud til at bruge en eftermiddag hver anden uge på at skabe gode oplevelser for pigerne.
- Du behøver ikke en bestemt uddannelse, men du vil gerne lære fra dig og være en positiv rollemodel.
Hvad får du ud af det?
- En meningsfuld aktivitet, hvor du virkelig gør en forskel
- Et fedt og hyggeligt fællesskab med andre frivillige
- Mulighed for kurser og personlig udvikling – også noget, du kan skrive på dit CV
Klar på at være med? Send os en kort besked om dig selv – fx hvad du laver til daglig, hvorfor du gerne vil være frivillig, og hvad der motiverer dig.
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen på holdet!
Rådmandsgade 45A
2200 Nørrebro
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.