Hjælp børn med lektierne i Brøndby🌸
Vil du være med til at gøre en forskel for børn med gennem lektiehjælp? Så søg jobbet som frivillig i Lektiecafé Kernen I Ungdommens Røde Kors Vestegnen🌸
Hvad er Lektiecafé Kernen?
Lektiecaféen giver børn fra primært 1. til 4. klasse en mulighed for at komme og få hjælp med deres lektier. Centrum for lektiecaféen er, at det er børn som ikke kan få tilstrækkelig lektiehjælp derhjemme, og som derfor godt kan bruge ekstra støtte, så de ikke kommer bagud fra start i skolesystemet.
Åbningstider: Lektiecaféen har åbent hver tirsdag kl. 16:00-18:00 (hvis man først kan deltage senere, så finder vi ud af det)
Adresse: Kirkebjerg Parkvej 15, 2605 Brøndby 😊
Vi forventer at man kan tage minimum to vagter om måneden. Som frivillig i en lektiecafé skal du sammen med resten af frivilliggruppen sørge for, at der altid er mindst tre frivillige i lektiecaféen, som kan hjælpe de børn, der kommer, med deres lektier.
Der laves vagtplaner, hvor du selv kan være med til at vælge, hvilke dage du vil være på 🌸
Vi forventer at du:
- Kan tage minimum to vagter om måneden i gennemsnit.
- Er indstillet på og har lyst til at skulle være frivillig i minimum et halvt år.
- Så vidt muligt deltager i lektiecaféens vagtplanlægningsmøder hver tredje måned, ligesom du forventes at overholde aftaler og tage aftalte vagter.
- Er engageret og har mod på at tage del i ansvaret for at få Lektiecafé Kernen til at være en godt sted at komme.
- Har empatiske evner og en lyst til at vil hjælpe børn med lektierne.
Det får du som frivillig:
- En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre i dit lokalområde og som sætter stor pris på din tid.
- Nye relationer og muligheden for at knytte bånd til andre frivillige.
- Muligheden for at deltage i de mange sociale og faglige arrangementer som Ungdommens Røde Kors tilbyder.
- Egenskaber og erfaringer at skrive på dit CV.
Er din interesse fanget, så skynd dig at sende en ansøgning!:)
Kærlig hilsenAlle frivillige i Lektiecafé Kernen
Kirkebjerg Parkvej 15
2605 Brøndby
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.