Personlig Lektiehjælp søger en eller flere aktivitetsledere
Hos Personlig Lektiehjælp, hjælper vi børn og unge fra 0.-9. klasse, der møder udfordringer i skolen – både fagligt og socialt.
Personlig Lektiehjælp søger en eller flere aktivitetsledere, som brænder for at motivere, aktivere og hjælpe de frivillige.
Hos Personlig Lektiehjælp, hjælper vi børn og unge fra 0.-9. klasse, der møder udfordringer i skolen – både fagligt og socialt. Formålet med aktiviteten er at hjælpe børn og unge, der har udfordringer i hverdagen med give dem en god oplevelse i forbindelse med læring.
Som frivillig aktivitetsleder får du i samarbejde med de nuværende aktivitetsledere ansvaret for at lede Personlig Lektiehjælp samt at motivere og hjælpe de frivillige lektiehjælpere i aktiviteten. For de frivillige lektiehjælpere foregår lektiehjælpen hjemme hos familien én gang om ugen, hvor der afsættes 2 timer (dag og tidspunkt vælges selv). De 2 timer bruges først og fremmest på at opbygge en god relation til familien og barnet/børnene, dernæst fokusere på barnets faglige og sociale styrker og svagheder. Samtidig fungerer lektiehjælperne som et forbillede, der skal være med til at motivere og støtte barnets ønske om at bestå en ungdomsuddannelse.
Hos Personlig Lektiehjælp Odense er vi pt. 10 frivillige samt to aktivitetsleder. Selvom vi hver især kører et selvstændigt forløb, så mødes vi engang i mellem til obligatoriske sparringsmøder for at tale om udfordringer og succeser med lektiehjælp-forløbende – men også til sociale arrangementer hvor vi hygger – både os alene i frivilliggruppen, men til tider også med børnene og familierne. Vi har en lang venteliste af familier, der ønsker lektiehjælp, og som glæder sig til at blive matchet op med en venlig, udadvendt og rar sjæl!
Skynd dig at sende en ansøgning, hvor du kort beskriver dig selv og dine faglige styrker, og hvad du mener du kan bidrage med. Vi afholder samtaler løbende, og vi glæder os også til at byde flere velkommen i gruppen.
Højstrupvej 71
5000 Odense
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.