Børneklubben i Ringe søger dig, der vil skabe fantastiske oplevelser for børnene
Vil du gøre en kæmpe forskel for børnene i Ringe gennem sjove og nærværende aktiviteter - samtidig med, at du bliver en del af det fedeste frivilligfællesskab? Så læs med her og bliv frivillig i Børneklubben!
Hvad er Børneklubben i Ringe?
I Børneklubben ønsker vi at skabe et frirum i hverdagen. I klubben har børnene mulighed for at dyrke venskaber og få lov til at være børn med de behov og aktivitetsønsker, det medfører. Vi har både aktiviteter, der foregår i klublokalet, hvor vi tegner, spiller og maler, såvel som aktiviteter hvor vi tager på tur med børnene. Det kunne for eksempel være en tur i skoven, på skøjtebane eller til stranden.
Vi giver børnene et pusterum, og lader dem være sammen på kryds og tværs, samt giver dem oplevelsen af positive fællesskaber med unge frivillige. Som frivillig er du med til - sammen med børnene - at bestemme, hvad man laver i klubben. Om man spiller brætspil, laver krea, spiller fodbold, eller hvad vi nu kan finde på. Det er kun fantasien, der sætter grænser!
Klubben er åben hver mandag kl. 16:00-18:00 på Nordagerskolen. Som frivillig forventes du at deltage i 2 aktiviteter om måneden, at have lyst til at indgå aktivt i frivilliggruppen og at være med til at planlægge fede aktiviteter for børnene.
Vi søger dig der
- Har lyst og overskud til at lave hyggelige og sjove aktiviteter med og for børnene i Børneklubben
- Er mellem 18 og 35 år
- Har lyst til at engagere dig i frivilligfællesskabet i min. 6 måneder
- Kan være frivillig 2 gange om måneden samt deltage i frivilligmøder med resten af frivilliggruppen engang imellem
Hvad kan du forvente?
- Du bliver grundigt klædt på til at blive frivillig i Ungdommens Røde Kors og i Børneklubben
- Du bliver en del af en vigtig indsats, som gør en kæmpe forskel for børn i lokalområdet
- Du får indflydelse og medansvar og kan være med til at sætte dit præg på aktiviteterne
- Du får frivilligerfaring ti CV'et og bliver en del af et fantastisk fællesskab i Danmarks største humanitære ungdomsorganisation
Din indsats er afgørende
Som frivillig kan du være med til at skabe et frirum for børn og unge, som er baseret på frivillige kræfter og ung-til-ung relationer, hvor udgangspunktet er samværet og de gode stunder. Aktiviteterne er helt unikke, og frivilliggrupperne gør en kæmpe forskel. Hvis du har lyst til at være med, så send en kort beskrivelse via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen", hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig. Vi svarer løbende og holder frivilligsamtaler umiddelbart herefter.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!
Rolighedsvej 16
5750 Ringe
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.