Bliv frivillig i Café Nexus og giv indlagte unge et frirum
Brænder du for at gøre en forskel for unge indlagte? Så kom og vær med til at skabe sjove aktiviteter og hyggelige stunder for unge i aldersgruppen 12-24 år i Café Nexus på Aarhus Universitetshospital.
Hvem er vi?
I samarbejde med ungdomsmedicinsk gruppe på Aarhus Universitetshospital (AUH) og Ungdommens Røde Kors (URK), tilbyder Café Nexus muligheden for at skabe et frirum for unge indlagt på AUH. Vi har patienter fra 12-24 år indlagt i afdelingen, som alle prøver at navigere i ungdomslivet oveni en svær livssituation.
Caféen har lige nu åbent hver torsdag mellem 18.30-21.00. Caféen starter kl. 18.30, og man møder 15 minutter før.
Vi forventer at du:
- Er mellem 21-34 år.
- Deltager i vores obligatoriske uddannelsesdag.
- Tager minimum 2 vagter om måneden.
- Deltager i gruppemøder og fællesmøder.
- Har lyst til at engagere dig socialt i vores frivilliggruppe.
- Har forståelse og empati for de unges situation.
- Kan se dig selv være frivillig i minimum et år.
Vi tilbyder at:
- Du bliver grundig forberedt på din rolle i Café Nexus. Både gennem en introduktion til caféen og en uddannelsesaften.
- Du bliver en del af et seriøst og sprudlende frivilligt team, som gør en forskel for unge med en svær hverdag.
- Du bliver en del af en energisk gruppe, der værdsætter det sociale samvær.
- Muligheden for at afprøve dig selv, samt at udvikle dine sociale og menneskelige kompetencer.
- Du har indflydelse på og medansvar for planlægning og formidling af aktiviteterne i Café Nexus.
Lyder det som noget for dig?
For at blive frivillig skal du sende en motiveret ansøgning samt CV.
Her er det vigtigt, at du skriver lidt om dig selv. Det kan fx være om:
- Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
- Dine interesser
- Din motivation for at være frivillig.
Information om samtaler følger.
Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"
Læs mere på Café Nexus - Ungecafé på Aarhus Universitetshospital, Skejby | URK.dk
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.