Vil du lede og koordinere en lektiecafé for børn og unge i Fredericia?

    Ungdommens Røde Kors søger en frivillig aktivitetsleder, der sætter pris på at sætte trygge rammer om lektierne og samtidig kan styrke sammenhold og lægge vagtplaner.

    Om lektiecaféen Som lektiehjælper gør du en enorm forskel for børn og unge, der har faglige udfordringer og brug for støtte. Vores lektiecafé er meget mere end bare lektier: Det er et socialt rum, hvor børnene og de unge på en afslappet og positiv måde kan få hjælp til lige netop dét, de har svært ved. Det er også et sted, hvor der er plads til at være frustreret, tage en pause, hygge sig eller fortælle røverhistorier – og man må også godt komme, selvom man ikke har lektier for.

    Hvad vil det sige at være aktivitetsleder? Som aktivitetsleder skal du først og fremmest stå for at sikre koordinering og styrke sammenholdet i frivilliggruppen. Arbejdet indebærer at udforme vagtplaner, afholde møder i frivilliggruppen og afvikle samtaler med nye frivillige samt at indsamle børneattester. Derudover forventes det også, at man indgår i vagtplanen sammen med de andre frivillige. 

    Hvad får du?

    • En unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for andre børn og unge i dit lokalområde, som sætter stor pris på din tid
    • Nye relationer og muligheden for at knytte bånd til andre frivillige
    • Muligheden for at deltage i de mange kurser og uddannelser, som URK tilbyder
    • Betydelige ekstra egenskaber og erfaringer at skrive på dit CV

    Hvem er du? Vi søger dig, der er mellem 18 og 30 år, og som har tiden, lysten og overskuddet til at bruge to eftermiddage om måneden på at hjælpe børn og unge med lektierne i en hyggelig og afslappet atmosfære. Du skal have lyst til at lære fra dig og kunne indgå i en frivilliggruppe, hvor I arbejder godt sammen. 

    Hvordan ansøger du? For at søge frivilligjobbet skal du sende en kort ansøgning ved at trykke på "Kontakt organisation".

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Adresse

    Jyllandsgade 22A
    7000 Fredericia

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.