Bliv rollemodel i Klub-Luna - en pigeklub i URK-Kolding

    Har du lyst til at være en stærk og omsorgsfuld rollemodel for unge piger? Så er denne frivilligrolle måske noget for dig.

    Klub-Luna er en pigeklub for piger i alderen 13-17 år. Vi leder efter nye rollemodeller, der vil være med til at støtte pigerne i deres udvikling, skabe meningsfulde aktiviteter, og samtidig være en vigtig del af frivilligfællesskabet i Kolding. Vores aktiviteter spænder bredt fra madlavning, krea, keramik til smykkeværksted, spa og meget, meget mere. Hvis man har en god idé til en aktivitet, er man hjerteligt velkommen til at komme med inputs til projektlederne, som uden tvivl vil værdsætte det. 

    Praktiske informationer:

    • Klub-Luna foregår hver 3. søndag i måneden i tidsrummet 15:00-19:00. 
    • Vi holder til på Banegårdspladsen 8, 6000 Kolding

    Arbejdsopgaver:

    • Skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø for de unge piger
    • Være en tydelig og stabil rollemodel, der både kan lytte og sætte rammer 
    • Skabe rum for sparring og læring mellem de unge piger
    • Støtte pigerne, når de har brug for at dele tanker eller udfordringer
    • Samarbejde med et team af andre frivillige og projektledere for at sikre, at pigeklubben fungerer effektivt og i overensstemmelse med URK-Koldings mål og visioner

    Vi søger dig, der:

    • er fyldt 20 år
    • kan arbejde selvstændigt og er proaktiv
    • er ansvarlig, pålidelig og har en positiv indstilling 
    • aktivt bidrager til både Klub-Luna og URK-Koldings lokalafdeling, hvor mangfoldighed og engagement vægtes højt  
    • har interesse for arbejdet med unge piger i aldersgruppen 13 til 17 år 
    • har robusthed og kan bevare roen, også når tingene bliver udfordrende 

    Vi tilbyder:

    • en meningsfuld rolle, hvor du gør en synlig forskel i unge pigers liv
    • tilbud om relevante kurser og supervision for at styrke dine færdigheder inden for arbejdet med unge mennesker
    • et fællesskab af engagerede frivillige og projektledere, der sammen arbejder for at skabe positive fællesskaber for børn og unge lokalt i Kolding. I Klub-Luna er vi gode ved hinanden og man kommer hurtigt hinanden ved. Vi hepper på hinanden og dyrker hjertens gerne et socialt frivilligfællesskab, hvor vi også hygger os sammen uden for Klub-Luna. 
    • muligheden for at udvikle dine kompetencer inden for pædagogik, psykologi, facilitering og relationer 

     

    Hvis du er interesseret i at blive en del af vores pigeklub og bidrage til et inspirerende miljø for piger i alderen 13 til 17 år, så send en ansøgning i vores retning.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

     

    Kærlige Hilsener

    Klub-Luna

    URK-Kolding

     

    Adresse

    Banegårdspladsen 8
    6000 Kolding

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.