Engageret aktivitetsleder søges til Påskeløkkens Lektiecafe i Odense

    Har du sans for ledelse og organisering, og vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Påskeløkkens Lektiecafe og samtidig have ansvaret for en frivilliggruppe? Så læs med her og meld dig som aktivitetsleder.

    Hvad er Påskeløkkens Lektiecafe?

    Lektiecaféen giver udsatte børn og unge en mulighed for at komme og få hjælp til deres lektier. Børnene går i folkeskolen og typisk i de yngre klasser. Antallet af børn, der dukker op, er forskelligt fra gang til gang, og fordi børnene selv bestemmer, hvilke lektier de kommer med, er der også variation i typen og fagene. Lektiecaféen har åbent to dage om ugen, tirsdag og torsdag, kl. 16.00-18.00, og foregår i Påskeløkkens Beboerhus på adressen Skjalm Hvidesvej 1, Odense NØ.

    Vi forventer at du som a-leder:

    • Sørger for at have overblikket over aktiviteter og de frivillige, der er med i læringsværkstedet, således at de frivillige har det godt i deres funktion.
    • Står for vagtplanlægning af de frivilliges vagter, hvor du som a-leder er ansvarlig for at der altid er mindst to frivillige på en vagt.
    • Står for ansættelsessamtaler.
    • Står for budgetplanlægning, da URK stiller budget til rådighed.
    • Tager ansvar for at dette aktivitetstilbud fungerer optimalt og at de frivillige, samt børnene finder sig godt tilpas.
    • Desuden må man rigtig gerne, både som almindelig frivillig og aktivitetsleder, være kreativ og løbende udvikle/forbedre aktiviteten inden for de rammer, der er sat.

    Det får du som a-leder:

    • En udfordrende lederstilling, hvor du vil få ansvaret for frivillige og brugere af læringsværkstedet.
    • Erfaring med projektledelse, rekruttering af frivillige og budgetplanlægning.
    • Muligheden for at deltage i de mange sociale og faglige arrangementer som URK Odense tilbyder.
    • Udvide dit netværk til andre frivillige.
    • Kunne pynte dit CV med ord som ledelse, ansvar og koordinering.

    Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt Organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderlige dokumenter.

    OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Adresse

    Skjalm Hvides Vej 1
    5000 Odense

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.