Bliv rollemodel i Hospitalscafé-Mælkevejen for indlagte børn og unge!
Vil du gøre en forskel for børn og unge ved at skabe et åndehul med hyggeligt samvær og sjove aktiviteter, som kan lede tankerne væk fra sygdom og behandling? Så er det dig, vi leder efter!
Hvem er vi?
Vi sætter sygdom på pause
Det er en udfordring at være syg og indlagt som barn eller ung. Hverdagen er en anden, det bliver svært at holde kontakten med venner og man kan til tider føle sig anderledes eller udenfor. I Hospitalscafé-Mælkevejen kan du være med til at finde på sjove og kreative aktiviteter og derved være med til at skabe et frirum for indlagte børn og unge samt deres pårørende.
Ud med sygdom—Ind med ungdom
Dit udbytte – børnenes og de unges gevinst:
- du bliver grundigt forberedt på din rolle i Hospitalscafé-Mælkevejen
- du bliver en del af et seriøst og sprudlende frivillig-team, som gør en forskel for børn og unge med en svær hverdag
- du bliver en del af en energisk gruppe, hvor det sociale samvær vægtes højt
- du får muligheden for at prøve dig selv af samt udvikle dine sociale og menneskelige kompetencer
- du har indflydelse på og medansvar for planlægning og formidling af aktiviteterne i Hospitalscafé-Mælkevejen
- du får værdifuld erfaring, som du kan bruge på dit CV
- du får mulighed for at deltage i kurser samt sociale arrangementer både lokalt, nationalt og - hvis du har lyst til mere - internationalt
Vi ønsker, at du:
- er mellem 18-35 år
- deltager i vores 2 årlige møder med hele frivilliggruppen samt årsmøde for hele lokalafdelingen, hvor du møder medfrivillige på kryds og tværs af lokalafdelingen
- tager minimum 2 vagter om måneden
- har lyst til at engagere dig socialt i en stor, homogen og aktiv frivilliggruppe
- har forståelse og empati for de unges situation
- binder dig minimum et år - vi håber selvfølgelig at du bliver lidt længere
For at blive frivillig skal du sende en KORT motiveret ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.
Her er det vigtigt, at du skriver lidt om dig selv. Det kan fx være om:
- Din baggrund (uddannelse, job, anden frivilligerfaring)
- Dine interesser
- Din motivation for at være frivillig
Har du yderligere spørgsmål, er du hjerteligt velkommen til at kontakte os.
Samtaler
Der afholdes 1. og 2. samtale, som er obligatorisk at deltage i for at komme i betragtning til en stilling i Mælkevejen.
Læs mere på vores facebookside https://www.facebook.com/urkkolding eller her: https://www.urk.dk/cafe-maelkevejen-hospitalscafe-i-kolding
Vi glæder os til at møde dig!
De Bedste Hilsener
Hospitalscafé-Mælkevejen
Sygehusvej 24
6000 Kolding
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.