Aktiviteter på hospitaler og i psykiatri
Café Hyggely Aabenraa Børnepsyk
Ungecaféen i Aabenraas primære fokus er at skabe et frirum for de unge, som er indlagte i en periode af deres liv. Caféen skaber et rum, hvor de unge kan være frie for den sygdom og behandling, som fylder meget i deres hverdag. Det er hyggeligt samvær og sjove aktiviteter, der er i højsædet, og caféen er et sted, som minder de unge om, at de er andet og meget mere end deres diagnose. Her får de et sted, hvor de kan lade ungdomslivets interesser fylde, såsom musik, kærlighed, fodbold, film og computerspil.