Som frivillig hjælper du en indsat med lektierne på HF-niveau. Du støtter med eksamensforberedelse, studieplanlægning og alt det andet, der er svært, når man skal tage en uddannelse, mens man sidder i fængsel.
Du skal kunne hjælpe med ét eller flere af følgende fag på HF-niveau: matematik, dansk, engelsk, psykologi, filosofi, historie, religion, erhvervsøkonomi eller samfundsfag. Du behøver ikke være ekspert, men have lyst til at støtte et menneske, der vil videre i livet.
Vi tilbyder studiestøtte til nuværende og tidligere indsatte i fængslet eller gennem onlineforløb.
Vi håber, du kan være frivillig en gang om ugen. Vi glæder os til at høre fra dig!
Det at have en studiestøtte giver mig bedre motivation for at gennemføre en uddannelse og vende tilværelsen væk fra det kriminelle.
Udover at jeg får støtte til min uddannelse, møder jeg også et menneske, der er fjernt fra mit normale miljø og omgangskreds. Det hjælper mig med at se helt anderledes på en normal tilværelse.
- Anonym indsat om Studerende Fanger
Som studiestøtte hjælper jeg selvfølgelig med det faglige. Men jeg hjælper også meget med motivationen og støtter de indsatte i, at der er muligheder på den anden side af fængslet.
- Line Karin, frivillig studiestøtte