Sikrede_ungecafé aktivitet_Ungdommens Røde Kors_2023

    Bliv frivillig på et børne- og ungehjem eller et bosted

    Du kan gøre en forskel for børn og unge, der savner positive fællesskaber og unge rollemodeller. Gennem en masse gode oplevelser er du med til at skabe et frirum, hvor børnene og de unge kan hygge sig og få lov til at være præcis, som de er.

    Som frivillig på et børne- og ungehjem eller et bosted planlægger og afholder du hyggelige og sjove aktiviteter for børn og unge sammen med andre unge frivillige. Det kan fx være kreaværksted, spilaftener, ture til skøjtebanen, i biografen eller i Tivoli – kun fantasien sætter grænser!

    Du er med til at skabe ligeværdige ung-til-ung-relationer, der giver børn og unge selvtillid og mod på at indgå i nye fællesskaber, mens de får et afbræk fra en hverdag med bekymringer.

    Du bliver en del af et fedt frivilligfællesskab, hvor I hygger jer og hjælper hinanden. Vi håber, du har lyst til at være frivillig et par gange om måneden. Vi glæder os til at høre fra dig!

    Vi håber du har lyst til at være frivillig et 2 gange om måneden. Vi glæder os til at høre fra dig!

    Hvis du søger om at blive frivillig i København er der informationsmøde d. 4. februar klokken 17-20

    Læs mere om forskellen på børne-og ungehjem og bosteder længere nede på siden.

    • Hvad skal jeg lave som frivillig?

      På børne- og ungehjem kan aktiviteterne være madklub, krea-værksted, spilaften eller at tage ud af huset og få gode oplevelser sammen. Fokus er at mødes om almindelige børne- og ungdomsting, hvor børnene og de unge kan hænge ud med hinanden og de frivillige i et trygt fællesskab. 

       

      På bosteder laves der almindelige ungdomsting, og på den måde tilbyder frivillige de unge en følelse af normalitet, i en hverdag der kan være præget af psykiatriske indlæggelser og social isolation. De unge på bostedet oplever at være en del af et normalt fællesskab, som kan støtte dem i at stå på egne ben. Vi håber, at du kan være frivillig ca. 2 gange om måneden. 

    • Hvem er jeg frivillig med?

      Du er frivillig med andre unge frivillige mellem 18 og 30 år.  Du vil bl.a. møde nogle af de frivillige, når du inviteres til introkursus og på aktiviteten. 

    • Hvem bor på børne- og ungehjem og bosteder?

      På børne- og ungehjem er det anbragte børn og unge, der er blevet fjernet fra deres hjem af forskellige årsager. Det kan være sociale problemer, vold eller misbrug. På bostederne bor en gruppe unge midlertidigt, inden de forhåbentlig er klar til at flytte i egen bolig.

    • Har du spørgsmål til aktiviteten?

      Skriv til sune.c@urk.dk, for at høre mere. 

    Frivillig på et børne- og ungehjem

    Et børne- og ungehjem er et opholdssted for anbragte børn og unge mellem 13-18 år, som ikke kan bo hjemme, fx på grund af svigt og mistrivsel. Her bliver de tilbudt trygge rammer og pædagogisk støtte. Som frivillig er du med til at give anbragte børn og unge et tiltrængt frirum i en hverdag, der ellers kan føles vanskelig. Her bliver de mødt af andre unge, som er der frivilligt og af lyst. Vi lægger stor vægt på, at børnene og de unge ikke blot er deltagere, men aktive medskabere af fællesskabet.

    Frivillig på et bosted

    På bosteder bor unge over 18 år med psykiske og sociale udfordringer. De har brug for pædagogisk støtte og ofte behandling, fx for misbrug. De unge, der bor på bosteder, oplever ofte isolation og stigmatisering. Derfor afholder vi social ungeklub én gang i ugen på bosteder. I vores klubber er der mulighed for at få succesoplevelser, få øget selvværd og finde et fællesskab.

    Jeg lærer, hvordan man handler og laver mad. Men jeg synes, det er svært at spise med. Derfor trækker jeg mig, når maden er klar. De frivillige er søde og gode til at tage hensyn, så man kan gå til og fra aktiviteten. Så er det lettere at overskue at være med.” – pige på bosted

    Du spiller en helt særlig rolle i børnene og de unges hverdag

    De fleste voksne i anbragtes unges liv er professionelle fra institutioner eller det kommunale system. Som frivillig kan du derfor være med til at skabe et helt særligt frirum for de unge, hvor udgangspunktet er samvær og gode stunder i øjenhøjde. 

    Du bliver grundigt klædt på til at blive frivillig og får en masse indflydelse og medansvar.

    Jeg føler virkelig, at caféen giver mig noget godt. Vi kan snakke om alt muligt – det gode og det dårlige – nogle gange føler jeg, de frivillige er de eneste, der virkelig forstår mig.
    - Ung på et børne- og ungehjem og deltager i Ungdommens Røde Kors’ hyggeklub

    2025_Boerne_ungehjem_Herlev_1 2025_Boerne_ungehjem_Herlev

    De voksne glemmer hurtigt, hvor meget det fylder for et barn, når man har en dårlig dag og føler sig efterladt, men ingen har tid til at lytte. Her har de frivillige virkelig en stor betydning.
    - Celene, tidligere anbragt og nu frivillig i Ungdommens Røde Kors