Bliv frivillig i ny lektiecafé for børn i Aarhus – og gør en forskel i hverdagen

    Har du lyst til at hjælpe børn med lektier og samtidig være en del af et stærkt frivilligt fællesskab? Så kom med som frivillig i Ungdommens Røde Kors’ nye lektiecafé!

    Hvad er lektiecaféen?

    I samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Gellerup starter vi en ny lektiecafé for børn i 0.–4. klasse. Her kan du fx skulle hjælpe med dansk og matematik – men vigtigst af alt skaber vi et trygt og rart sted, hvor børnene føler sig set og velkomne. Vi lægger vægt på at skabe en god stemning og et fællesskab, hvor der både er plads til lektier, spil og hyggelige snakke.

    Vi forventer lektiecaféen skal holde åbent hver onsdag ml. kl. 17.00-18.30.

    Hvad laver man som frivillig?

    Som frivillig i lektiecaféen er din vigtigste opgave at være til stede for børnene. Du hjælper med lektier, spiller spil, lytter, og er med til at skabe et frirum, hvor børnene har lyst til at komme igen. Du er aldrig alene – I er altid flere frivillige til stede sammen.

    Du vil blandt andet:

    • Hjælpe børn med fx lektier i dansk og matematik
    • Skabe en hyggelig og tryg stemning
    • Deltage i små lege og spil
    • Samarbejde med de andre frivillige og aktivitetslederne

    Hvem er du?

    • Du er mellem 18 og 30 år
    • Du har lyst til at gøre en forskel for børn
    • Du kan være med på aktiviteten ca. 2 gange om måneden
    • Du kan binde dig til aktiviteten i minimum 6 måneder

    Du behøver ikke have erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig og være en god rollemodel.

    Hvad får du ud af det?

    • En meningsfuld fritidsaktivitet, hvor du gør en forskel for børn og unge
    • Et stærkt fællesskab med andre engagerede frivillige
    • Adgang til kurser og læring gennem Ungdommens Røde Kors
    • Netværk inden for det sociale arbejde i Aarhus

    Sådan søger du

    Klik på "Kontakt Organisationen" og send os en kort besked om dig selv – fx:

    • Hvem du er (alder, baggrund, evt. erfaring)
    • Hvorfor du gerne vil være frivillig
    • Hvad du synes, du kan bidrage med

    Vi kontakter dig hurtigst muligt og inviterer dig til en uformel snak.

    Opstartsmøde er d. 29/9 om eftermiddagen/aftenen – her møder du de andre frivillige og bliver klædt godt på.

    Har du en ven, der også kunne have lyst til at være med? Så prik din ven på skulderen og be’ dem tage kontakt til os.

    Vi glæder os til at høre fra dig

    Adresse

    Edwin Rahrs Vej 33
    8220 Brabrand

    Ansøg om jobbet

    For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.