Vil du lede og koordinere en ny lektiecafé for børn og unge i Aarhus?
Vil du være med til at starte en ny lektiecafé for børn og unge i Aarhus – og samtidig få erfaring med frivillig- og aktivitetsledelse? Så læs med her!
Om lektiecaféen
I samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Gellerup åbner vi en ny lektiecafé for børn i 0.–4. klasse. Her kan børn fra lokalområdet få hjælp til dansk og matematik – men lektiecaféen er også et frirum, hvor der er plads til hygge, spil og gode snakke.
Lektiecaféen vil som udgangspunkt holde åbent hver onsdag ml. kl.17.00-18.30.
Din rolle som aktivitetsleder
Som aktivitetsleder bliver du den, der får hjulene til at køre rundt i samarbejde med de øvrige frivillige. Du bliver ansvarlig for at koordinere aktiviteten og skabe et stærkt sammenhold i frivilliggruppen, som vi lige nu er i gang med at opbygge. Derudover vil du få ansvaret for at koordinere og samarbejde med en boligsocial medarbejder i helhedsplanen.
Du vil blandt andet skulle:
- Lægge vagtplaner og afholde frivilligmøder
- Rekruttere og onboarde nye frivillige
- Indsamle børneattester
- Sikre, at aktiviteten fungerer både praktisk og socialt
- Være til stede i aktiviteten
- Være kontaktperson til Ungdommens Røde Kors og samarbejdspartnere i lokalområdet
Du står ikke alene! Du får støtte og sparring fra ansatte og frivillige i Ungdommens Røde Kors og samarbejder tæt med en boligsocial medarbejder i området.
Hvem er du?
- Du er mellem 18 og 35 år
- Du er ansvarsbevidst og har lyst til at engagere dig
- Du kan binde dig til aktiviteten i minimum 6 måneder og gerne et år.
Erfaring er ikke et krav – det vigtigste er, at du har lysten og engagementet.
Hvad får du ud af det?
- Erfaring med ledelse, koordinering og socialt arbejde
- Et stærkt fællesskab med andre engagerede frivillige
- Adgang til kurser og læring gennem Ungdommens Røde Kors
- En meningsfuld fritidsaktivitet, hvor du gør en forskel for børn og unge
- Netværk inden for det sociale arbejde i Aarhus
- Et frivilligbevis efter 6 måneder, som du kan bruge på dit CV
Sådan søger du
Klik på knappen "Kontakt Organisationen" og send os en kort besked om dig selv. Skriv gerne lidt om:
- Din baggrund (fx alder, uddannelse, job, frivilligerfaring)
- Dine interesser
- Din motivation for at blive frivillig
Vi kontakter dig hurtigst muligt og inviterer dig til en uformel snak om frivilligrollen.
Vi forventer at holde opstartsmøde d. 29/9 om eftermiddagen/aftenen.
Vi søger to aktivitetsledere – så hvis du har en god ven, der kunne være en stærk makker, så søg gerne sammen!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Edwin Rahrs Vej 33
8220 Brabrand
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.