URK søger frivillige til ny lektiecafé på Solvang Bibliotek, Amager vest
Brænder du for frivillighed og vil du gerne give unge en ekstra hånd med lektierne og samtidig give dem et ekstra frirum, så læs med her!
Bliv frivillig i vores nye lektiecafé på Solvang Bibliotek! 📚
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge? Brænder du for at hjælpe med lektier og skabe et trygt og hyggeligt læringsmiljø? Så bliv en del af Ungdommens Røde Kors' lektiecafé på Solvang Bibliotek!
Ungdommens Røde Kors og Solvang Bibliotek har tidligere haft et samarbejde om en lektiecafé, men det blev sat på pause, mens biblioteket var under renovering. Nu åbner Solvang Bibliotek igen dørene – med helt nye, flotte lokaler – og vi starter lektiecaféen op fra bunden med nye frivillige, nye elever og masser af energi!
Lektiecaféen finder sted hver onsdag fra kl. 15-17 og er åben for børn og unge fra alle folkeskoletrin samt enkelte gymnasieelever. Derfor har vi brug for al den hjælp, vi kan få! Når du ansøger, må du meget gerne skrive, hvilke fag du er stærk i, så vi kan sikre en bred vifte af viden til de unge.
Vi forventer, at du: ✔️ Kan deltage i lektiecaféen 1-2 gange om måneden ✔️ Er fyldt 20 år ✔️ Har lyst til at være med til at opbygge en ny og spændende lektiecafé
Da caféen bygges op fra bunden, får du mulighed for at sætte dit præg på, hvordan den skal fungere.
Som frivillig bliver du også en del af Ungdommens Røde Kors – Danmarks største ungdomsorganisation – hvor du får adgang til et stærkt fællesskab, kurser, events og personlig udvikling.
📩 Sådan ansøger du Kontakt os via kontaktformularen "Kontakt Organisationen", og send dit CV samt en kort ansøgning hurtigst muligt.
Op til opstarten af caféen vil vi afholde en introaften, hvor vi introducerer Solvang Bibliotek, URK og det at være frivillig i URK.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Remisevej 14
2300 København S
For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest og være medlem af organisationen. Det hører du mere om senere i forløbet.