Ungdommens Røde Kors søger praktikanter i København

    Ønsker du at være en del af Danmarks største humanitære ungdomsorganistion? Og vil du gøre en reel forskel for børn og unge, mens du samtidig får erfaring fra den virkelige verden og mulighed forat udvikle dig fagligt og personligt? Så det nu du skal slå til!

    Som praktikant hos os får du masser af erfaring med organisatoriske arbejde i en humanitær organisation. Vi søger praktikanter, der kan være med til at støtte og udvikle vores nationale og internationale aktiviteter og det lokale udviklingsarbejde i både indland og udland.

    Du bliver en del af en ambitiøs og dynamisk organisation med højt til loftet. Vores praktikanter spiller en vigtig rolle i det daglige arbejde, og du er garanteret et indholdsrigt forløb med masser erfaring og ansvar.

    Vores mission
    Vi arbejder ud fra en mission om, at alle børn og unge kan være noget særligt for nogen.
    Og vi mener, at børn og unge fortjener en stemme, der bliver hørt. Og det er den opgave, du skal være med til at løfte.

    Vi forventer at:
    Du er i gang med en videregående uddannelse, men det er ikke et krav. Du skal desuden kunne arbejde selvstændigt med egne opgaver og trives i et dynamisk miljø, hvor tingene nogle gange går stærkt, og du skal have lyst til at samarbejde med frivillige - og se en styrke ved det frivillige ejerskab og engagement.

    Dine arbejdsopgaver
    Som praktikant Ungdommens Røde Kors bliver du en del af vores programafdeling, hvor der er mange koblinger mellem det lokale og det globale arbejde.

    Til at understøtte arbejdet i foråret 2021 søger vi to praktikanter til følgende stillinger:

    Spilopperne, Lokalafdelingerne, Grønland og Ukraine
    Kan du ikke vælge mellem internationalt og nationalt arbejde og ønsker du at få større indblik i vores projektimplementering fra den først ansøgning til evalueringsrapporten er afsted, så er det denne stilling du skal søge. Her vil dine primære arbejdsopgaver være rekruttering og velkomst af nye frivillige, herunder udarbejdelse af guides til nye frivillige samt understøttelse af vores lokalafdelinger. Du får mulighed for at dygtiggøre dig i URK’s kernemetoder såsom Life Skills og for at bidrage til udviklingen træningsmaterialer og manualer. Samtidig vil du bistå i projektstyringen på vores internationale projekter gennem opfølgning på budgetter og regnskaber, udarbejdelse af ansøgninger og monitoreringsrapporter.

    Ung På Linje, Hospitalscaféer, Ferielejr og Lokalafdelingerne
    Brænder du for at arbejde med udsatte børn og unge i Danmark og ønsker du at komme helt tæt på de frivillige på weekendlejerne og ude i lokalafdelingerne, så er dette stillingen for dig. I denne praktik skal du understøtte frivillige til i vores lokalafdelinger og på URK’s største aktivitet, Ferielejr, hvor URK-frivillige hvert år er med til at give 1400 børn og unge en sommerferie.. Derudover kommer du også til at beskæftige dig med kommunikations- og PR-arbejde på aktiviteterne Ung På Linje og URK’s Hospitalscaféer, hvor du vil bidrage til at få budskabet om vores aktiviteter ud til omverdenen. Du vil derfor få et indgående indblik i vores lokalafdelingers arbejde og være med til at understøtte de frivilliges arbejde med, at skabe meningsfulde aktiviteter for de lokale børn og unge.

    Vi tilbyder
    Som praktikant hos os bliver du en del af et socialt og inspirerende miljø. Du vil få mulighed for at kunne afprøve dine kompetencer i en organisation, der arbejder visionært og målrettet på at skabe indsatser, der kan give børn og unge de bedste muligheder for et godt liv. Du har mulighed for at påvirke dit arbejdsområde og gøre din indflydelse gældende i en organisation, der sætter sit præg på store dele af samfundsdebatten.
    Du vil få en udtalelse, der reflekterer din indsats og kompetencer, og du vil modtage løbende feedback fra din tilknyttede praktikvært.

    Din arbejdsplads
    Din daglige arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV, hvor du kommer til at indgå i et uhøjtideligt miljø med ledelse, konsulenter, praktikanter, studentermedhjælpere og masser af frivillige.

    Her er god stemning og et godt læringsmiljø – og så er der et rigtig godt fællesskab med de andre praktikanter med ugentlige møder, sociale events og samarbejde på tværs. Du vil modtage sparring fra din praktikvært.

    Praktikperioden
    Praktikken løber som udgangspunkt fra den 1. februar 2021 til den 18. juni 2021. Arbejdstiden er ca. 30 timer ugentligt, men med god mulighed for fleksibilitet ift. dit studie.

    Praktikken er ulønnet.

    Praktisk
    Send dit CV og en ansøgning senest mandag den 23. november 2020. Samtaler finder sted løbende herefter. I ansøgningen bedes du oplyse, hvor du har set opslaget, samt hvilke(n) stilling(er), du ønsker at søge.

    Har du spørgsmål?

    Så kontakt konsulent Clara Rubin på mail clara.rubin@urk.dk.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Ansøgningsfrist 23. november