Yasmin_UDE PÅ NOGET_header_Ungdommens Røde Kors

    Yasmin

    Yasmin holder ikke sine talenter for sig selv. Hun hjælper unge, som har svært ved matematik, gennem sin hobby-virksomhed. Det gør Yasmin glad, når regnestykket går op, og
    hun oplever de unges smil på læben.

    Alder: 16 år

    Hjemby: 4800 Nykøbing Falster

    Yndlingssted i min hjemby: Kemilokalet er det sted, jeg foretrækker at være. Her kan jeg udfolde min kreativitet, fordybe mig i naturvidenskaben og ikke mindst udfordre mig selv.

    I min fritid elsker jeg at: Fordybe mig i matematikken og hjælpe andre unge, der har svært ved faget via min hobbyhjemmeside Matematik-Fabrikken. Jeg bestræber mig på hver dag at sætte realistiske mål for mig selv, som jeg tilfredsstillende kan gennemføre. For som man siger: ”Mange bække små, gør en stor å”.

    Det bedste ved at være ung på Falster: Er manglen på ikke at mangle noget. Man føler sig hjemme og er omgivet af mennesker, der altid er der for en.

    Det værste ved at være ung på Falster: At det efterhånden er et velkendt sted. Til tider kan man have lyst til at komme ud og opleve en masse nyt og andet, end man lige gør til hverdag.

    Ungdommen nu til dags er: Meget kritiseret af den ældre generation grundet den teknologiske udvikling. Vi skal huske på at se på det større billede, for det perfekte er ofte en kombination af mindre uperfekte intermezzi, der tilsammen udgør en unik samlet helhed.

    I fremtiden er jeg: Min drøm er at læse i udlandet og senere uddanne mig til cardiothoracic læge, der primært beskæftiger sig med hjertet, lungerne og spiserøret.

    Yndlingscitat: “Even the word impossible says I’m possible”. Dette citat har altid motiveret mig til aldrig at give op, for selv det umulige udtrykker det mulige.

    Mit budskab til andre unge: Lad intet stoppe dig i at gøre det, som du brænder allermest for. Find din interesse og fordyb dig!

    Min største drøm for Lolland og Falster: Jeg håber, at vi i løbet af de næste år kan tiltrække flere mennesker og turister hertil.

     

     

    Mød de 14 andre unge fra fotoudstillingen