Stephanie_UDE PÅ NOGET_header_Ungdommens Røde Kors

    Stephanie

    Stephanie er en nørd med ambitioner, der brænder for sin by. Hun elsker at fordybe sig i bøger, 80’er-FIlm og computerspil. Disse passioner giver hun videre til ungerne i Fællesværket.

    Alder: 22 år

    Hjemby: 4850 Stubbekøbing

    Yndlingssted i min hjemby: Jeg holder rigtig meget af biblioteket og anlægget i byen. Men det sted på Falster, som er mit yndlings, må nok være Hesnæs. Jeg kører tit derhen for at få ro på tankerne, da stedet virkelig er så smukt og afslappet.

    I min fritid elsker jeg at: Tegne og male, spille computer, læse og være nørdet.

    Det bedste ved at være ung på Falster: Afslappetheden. Der er ikke det samme storbystress hernede – eller forventninger for den sags skyld. Derudover er det bedste helt sikkert den smukke natur!

    Det værste ved at være ung på Falster: Infrastrukturen. Man vænner sig hurtigt til ”en-bus-i-timen-princippet”, men det er lidt ærgerligt, at man ikke kan komme hjem fra biografen om aftenen, fordi den sidste bus er kørt.

    Ungdommen nu til dags er: Dovne. Eller også er de bange. Bange for at stå ved dem selv og deres passioner. Oplever rigtig mange, som siger: ”Gid jeg kunne…” og mit svar er hver gang: ”Så gør det!”

    I fremtiden er jeg: Tilfreds med mig selv og mine valg. Det vigtigste for mig er, at jeg har det godt og er glad. Så om 10 år er det nok det samme, jeg laver: Jeg maler og er nørdet.

    Yndlingscitat: ”Now I am free, there are no strings on me” – Ultron, Avengers: Age of Ultron. Et stærkt budskab fra en lettere dyster karakter.

    Mit budskab til andre unge: For at Lolland og Falster kan blive bedre, må man også selv gøre noget en gang imellem. Så spring ud i det. Vær dig selv og gør noget!

    Min største drøm for Lolland og Falster: At udviklingen går i den positive retning. At der er flere tilbud til unge, så de ikke føler samme behov for at flygte til storbyen. Udkantsdanmark er kun en negativ ting, hvis vi i lokalsamfundene gør det til noget negativt.

     

     

    Mød de 14 andre unge fra fotoudstillingen