Mie_UDE PÅ NOGET_header_Ungdommens Røde Kors

    Mie

    Sport og foreningsliv er afgørende livsnerver i de mindre byer. Det ved Mie. Hun går derfor meget op i at bakke op om lokale initiativer og erhvervsdrivende.

    Alder: 16 år

    Hjemby: 4900 Vestenskov

    Yndlingssted i min hjemby: Rudbjerghallen. Det er også der, jeg bruger meget af min tid.

    I min fritid elsker jeg at: Gå til håndbold, fodbold og styrketræning. Jeg elsker også at være sammen med venner og veninder.

    Det bedste ved at være ung på Lolland: Man har meget frihed. Man kan være sig selv, og alle kender alle. Vi har en masse småbyer og sportsklubber. Det skaber et stort sammenhold i den lille by, hvis de små forretninger og klubber får lov til at overleve.

    Det værste ved at være ung på Lolland: Der er ikke så mange muligheder for f.eks. uddannelse, så man skal langt væk, hvis man gerne vil have en uddannelse.

    Ungdommen nu til dags er: Lidt asociale. De er meget dårlige til at støtte op om det sociale, f.eks. i forhold til de lokale klubber og arrangementer.

    I fremtiden er jeg: Jeg drømmer om at uddanne mig som fysioterapeut. Jeg drømmer også om, at der stadig er mange ting at lave på Lolland, så jeg kan flytte tilbage, når jeg er færdiguddannet og være en del af det Lolland, jeg elsker.

    Yndlingscitat: ”Lev og nyd livet, mens du har det”.

    Mit budskab til andre unge: Jeg synes, at vi skal stå sammen og støtte op om de ting, vi har som f.eks. klubber, arrangementer, butikker og caféer. Ellers er alle ting lige pludselig lukket. Det vil vi blive kede af.

    Min største drøm for Lolland og Falster: Jeg håber, at vi stadig har mange aktiviteter på Lolland og Falster om 10 år. Jeg håber, vi har masser af butikker, og vi har fået flere arbejdspladser, så vi unge, der gerne vil tilbage og bo, kan få jobs. Jeg håber også, at vi vedligeholder vores faste traditioner og det fede ved at bo på Lolland og Falster.

     

     

    Mød de 14 andre unge fra fotoudstillingen