asylcenter_asyl_flygtning_lille pige_legekammeraterne_frivillig_ungdommens røde kors

Alle børn fortjener

gode minder

Legekammeraterne

Tusindvis af flygtningebørn lever med traumatiserede forældre, som til tider mangler overskuddet til at være de voksne. Når mor og far har det svært, vokser knuden i maven.
I nogle familier betyder det, at de ældre søskende får mere ansvar for de yngre søskende, og at stunderne, hvor man bare er et barn, bliver færre. Men ikke hos Legekammeraterne.

Skal vi lege? 

Hos Legekammeraterne er svaret altid ja! - og det kommer tit som en overraskelse. For når man er barn af traumatiserede forældre, er overskuddet ofte helt i bund.  Men hos Legekammeraterne får børnene masser af gode oplevelser, hvor det handler om at være barn.

En gevinst for hele familien
Legekammeraterne er en familieaktivitet, hvor søskende deltager sammen. Imens børnene hygger sig, får forældrene tiltrængt ro til at tage sig af deres ofte svære livssituation.

Til hver familie er der knyttet fire frivillige, som skiftes til at lave aktiviteter med børnene. Aktiviteterne kan være alt fra tegning og skovture til biograftur og madlavning. Det vigtige er ikke, hvad der bliver lavet, men at børnene får nogle gode minder med deres søskende. 

 

En af de ting, der gør projektet rigtig spændende er, at vi arbejder med en hel familie. På den måde bliver projektet noget, som en søskendeflok deler, og kan mindes sammen. De vil kunne huske, at vi tog i skoven sammen, tog på legepladsen eller gik i biografen. Det er minder, som måske virker lidt banale, men som er så vigtige, især når man er flygtet fra krig. Så er det netop sådan nogle stabile og helt almindelige minder, man har brug for

- Emil, frivillig aktivitetsleder

  • Hvorfor skal du være frivillig i Legekammeraterne?

    Det skal du af flere grunde! Den mest indlysende er, at du med kun et par timer om måneden kan gøre en kæmpe forskel ikke kun for ét barn, men for en hel familie.

    Du skal være frivillig, hvis du har lyst til at forbedre hverdagen og fremtiden for nogle børn, der virkelig har brug for det nogle gode minder.

    Interesseret? Kontakt os.

     

  • Skal jeg kunne noget særligt som frivillig?

    Nej!

    Som frivillig er du hverken behandler eller pædagog. Du er den legekammerat, der dukker op med et ønske om at skabe gode oplevelser og minder for livet.

    Det allervigtigste som frivillig i Legekammeraterne er, at du har overskud til at involvere dig med børnene og familien, og at du er et stabilt holdepunkt i deres liv. Lige så vigtigt er det, at du har lyst til og mod på at hjælpe med at skabe broer mellem familien og andre netværk i lokalområdet.

    Du skal være minimum 20 år for at være frivillig på aktiviteten. Udover dette er der ingen krav - bare lysten til at gøre en forskel for nogle børn, der virkelige har brug for det.

     

  • Hvem kan få en legekammerat?

    Legekammeraterne henvender sig til børnefamilier, som er flygtninge eller asylansøgere, og hvor mindst den ene af forældrene lider af PTSD.

  • Hvem kan jeg kontakte?

    Vil du vide mere om Legekammeraterne, kan du skrive til os på faellesskaber@urk.dk