Fremtidsværksted_Ungdommens Røde Kors

    Når unge tager initiativet

    Handlekraftig Søndag

    Søndag d. 3. juni viser Ungdommens Røde Kors, hvad vi mener med, at vi vil skabe en MILLIARD små forskelle over hele Danmark. Fem forskellige steder i landet sætter vi strøm til handlekraftig hverdagsaktivisme. Sammen viser vi, hvordan ungdommen nu til dags gør en forskel i deres lokalområde. Udgangspunktet er lokale behov, og vi har åbne døre og arme. Kom og vær med!

    Med Handlekraftig Søndag vil vi gerne vise hinanden og resten af verden, at det ikke (nødvendigvis) kræver en masse planlægning at gøre en forskel. Ordet "hverdagsaktivisme" dækker over, at det skal være let og håndgribeligt at være noget særligt for nogen. Det kan man selvfølgelig gøre hver eneste dag, men ved at gøre noget på Handlekraftig Søndag er du og din aktivitet eller lokalafdeling med til at vise, at Ungdommens Røde Kors er en bevægelse, der gør noget - og ikke kun snakker om det!

    Handlekraftig Søndag tager udgangspunkt i lokale behov. Det er op til jer, hvordan det giver mening at sætte fokus på de små forskelle, vi kan gøre hver eneste dag! Der er intet, der er for stort eller småt  - og kun fantasien sætter grænser!

    Vi glæder os til at vise hinanden og resten af verden, hvordan handlekraften og hverdagsaktivismen blomstrer over hele landet d. 3. juni

    • Hvad er formålet?

      Der er flere mål med Handlekraftig Søndag, og det vil være forskelligt fra by til by, hvad der er vigtigst. Men tanken er, at 

      • I får mulighed for at eksperimentere med nye måder at lave frivilligt arbejde på.
      • I har en oplagt mulighed for at lave PR i jeres lokalområde og rekruttere frivillige.
      • Vi som organisation kan fortælle en fed historie om ungdommen i hele Danmark, der handler i stedet for at snakke om det.
    • Hvad skal man lave?

      Alt er tilladt! Det behøver ikke være vildt kompliceret, og det vigtige er, at det giver mening for JER.
      Måske har I en ny idé I har lyst til at prøve af? En samarbejdspartner i byen, I gerne vil lave noget med? Et sted eller nogle mennesker i byen, I kan gøre en forskel for? Det kan være, I skal ud på byens busstoppesteder og give high fives? Tage på det lokale marked og lave ansigtsmaling? Gå sammen med et boligselskab og lave en fed legedag for ungerne? 

      Det er bedst, hvis I ved nogenlunde, hvad der skal ske senest tre uger før - altså d. 13. maj. 

      Alle idéer er gode, og brug jeres konsulenter, de erfarne URK'ere eller landsstyrelsen som sparringspartner - vi er altid klar med gode tips og hjælp til at komme et skridt videre. Se nedenstående for kontaktoplysninger.

    • Kan vi får hjælp?

      Det kan I tro. Der er flere muligheder for at få hjælp eller inspiration:

      I kan altid kontakte landsstyrelsen, hvis der er spørgsmål eller brug for sparring. Skriv til Martin på martin.topf@urk.dk.

      I kan også kontakte nogle af de erfarne URK-lokalformænd, som er klar til at hjælpe. Skriv til:
      Andreas (andreasnyrophjorth@gmail.com)
      Daniel (danielfalk9999@gmail.com
      Kristoffer (kbrockhattingen@gmail.com)


      Har I brug for inspiration til events, så kontakt Trine (trine.vammen@urk.dk) eller læs denne guide med gode tips og tricks.

      Er I interesserede i PR, kan I skrive til Anne (anne.s@urk.dk). Hun kan hjælpe jer med at få fat i den lokale avis, tv-station eller radiokanal. 

      Derudover har alle lokalafdelinger en konsulent som kontaktperson, som I altid kan tage kontakt til. Se alle medarbejdere og kontaktoplysninger  her.

    • Hvem kan deltage?

      Alle kan deltage! I kan starte din egen Handlekraftig Søndag, eller I kan deltage i en af dem, der allerede findes.
      Der er blandt andet events i:
      Aalborg
      Herning
      Nyborg
      Greve
      Nykøbing Falster 

      Det er kun fedt, hvis URK'ere fra resten af landet kan komme og være med og give det hele et boost.