Fællesværk_Ungdommens Røde Kors

Steder vi skaber sammen

Fællesværker

Gaaaab… endnu en kedelig dag i en kedelig by, hvor der ikke er noget at lave, hvis man er barn eller ung. Eller vent, er der? Ungdommens Røde Kors har Fællesværker rundt om i Danmark. Det er aktivitetshuse, hvor børn og unge selv bestemmer, hvad der skal ske.

Fællesværker er de fysiske rammer, som indeholder mange af Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter. Det er lokale frivillige, der står i spidsen og sørger for en god stemning – i samarbejde med områdets børn og unge. 

Fællesværker er mere end bare en klub. Det er en måde at være sammen på, hvor fællesskabet er i centrum, og alle er med.

 

Vidste du...

at Fællesværkerne er en del af det landsdækkende program Frem i Lyset, som er støttet af TrygFonden? Læs om Frem i Lyset 

Vil du være med til at gøre din by til et endnu federe sted at være barn og ung?
Ungdommens Røde Kors_Fællesværk_Bolbro

Her må man alt

Fællesværkerne er alt fra kreaværksteder, madlavning og bordfodbold til graffitiworkshop, sjippeklub og lektiehjælp. Faktisk er der plads til lige det, som børnene, de unge og de frivillige har lyst til. Stedet er for alle lokalområdets børn og unge: Alle kan være med, og alle må foreslå idéer til aktiviteter, udflugter eller arrangementer.

Fællesværket kan være, hvad vi nu synes, det skal være. Jeg tror helt klart, det kan være med til at skubbe nogen i den rigtige retning

- Janus, frivillig i Fællesværk

  • Hvad kan man lave i Fællesværkerne?

    Det er børnene, de unge og de frivillige, der sammen planlægger aktiviteterne. Nogle aktiviteter, som for eksempel bagning, tegning eller brætspil, opstår spontant, hvis nogen får en god idé. Andre aktiviteter, som fodboldturnering, filmaften eller koncert, kan være planlagt over længere tid. Nogle aktiviteter foregår hver uge, mens andre opstår på dagen. Det er op til jer, så længe I er fælles om beslutningen, og alle kan være med.

     

  • Hvordan er jeg frivillig i et Fællesværk?

    Som frivillig i et Fællesværk er din fornemmeste opgave at sørge for en god og tryg stemning, hvor der er plads til alle. Nogle børn og unge har brug for hjælp med lektierne, lyst til en snak eller til hyggeaktiviteter som brætspil eller madlavning.

    Der skal være plads til det hele, og du skal være med til at få aktiviteterne til at blive til virkelighed.

    Du behøver ikke en særlig uddannelse eller tidligere erfaring med børn og unge, du skal bare have lyst til at skabe et fedt sted for børnene og de unge i dit lokalområde. Hør mere.

     

  • Hvem må komme i Fællesværkerne?

    ALLE!

    Fællesværker er for alle børn og unge, og alle – unge som gamle – kan være frivillige. Nogle Fællesværker har tidsrum, hvor de laver specifikke aktiviteter målrettet enten børn eller unge. Du kan læse mere om de enkelte Fællesværker og åbningstider på kortet her.

     

  • Hvor kan jeg finde mere information?

    kortet kan du finde alle vores Fællesværker med åbningstider og kontaktoplysninger.

    Vil du vide mere om Ungdommens Røde Kors' Fællesværker, er du velkommen til at kontakte os på handlekraft@urk.dk.