Dansk frivillig og grønlandsk frivillig_ungdommens røde kors

    Ung til ung i Grønland: ”Jeg vil gerne gøre gavn for samfundet.”

    Mød Aannguaq, som er vores nye workshop-facilitator for unge i Grønland.

    ”Jeg vil hjælpe folk, der har brug for at tage det næste skridt i deres liv. Ikke fordi de ikke kan gøre det selv, men specielt unge har svært ved at tage beslutninger om, hvad de vil i livet”, siger han.

    Aannguaq var på kursus med Ungdommens Røde Kors i hovedstaden Nuuk, og nu glæder han sig til at komme tilbage til sin hjemby, Aasiaat, og give lokale unge nye værktøjer til at løse udfordringer i lokalmiljøet.

    Artiklen fortsætter under billedet.

    International_Grønland_Ungdommens Røde Kors
    Life Skills_Grønland_Aannguaq_Ungdommens Røde Kors

    Aannguaq, frivillig i Grønland.

    ”Der er mange, som ikke kan sige deres mening og er konfliktsky. Så længe vi kan få bare én fra holdet til at føle, at de har fået noget ud af det, så har vi vundet.”

    Mange børn og unge i Grønland oplever problemer såsom ensomhed, selvmordstanker eller voldelige overgreb. Det er emner, der kan være tabubelagte og svære at dele med andre. Mange ender med at gå alene med deres problemer, fordi de ikke ved, hvordan de kan række ud efter hjælp, eller hvordan de kan hjælpe andre, der mistrives.

    Det skal vores indsatser sammen med Grønlands Røde Kors være med til at ændre. Blandt andet gennem workshops i Sprint og Life Skills.

    Aannguaq fortæller også om, hvordan mange grønlandske unge i de små bygder føler, at de ikke har så mange muligheder og nogen gange skal have et lille skub.

    ”Vores workshops kan gøre stor gavn”, siger han.

    Aannguaq ved, at det kan være ret sårbart for deltagerne i vores workshops at åbne op og dele deres erfaringer. Derfor har Aannguaq aftalt med hans med-frivillige, at de skal være forbilleder for deltagerne og vise, at deltagernes udfordringer og traumer kan overkommes, og de ikke skal føle skyld. Han fortæller også, at der vil være krisehjælp som backup for at støtte deltagerne efter workshoppen.

    Tak til Aannguaq og vores andre frivillige i Grønland for at være med til at styrke unges velvære og være med til at skabe en forandring lokalt i Grønland.

    Artiklen fortsætter under billedet.

    Hvad er Sprint ?
    Life Skills_Grønland_Aktivitet_Ungdommens Røde Kors

    Sprint er en workshop, hvor unge identificerer og løser en udfordring i deres lokalmiljø. 

    Life Skills_Grønland_Aktivitet_Ungdommens Røde Kors

    To frivillige til vores workshop i Nuuk, Grønland. 

    Siden 2014 har vi i samarbejdet med Grønlandsk Røde Kors' ungdomsafdeling, INUA. Med støtte fra Operation Dagsværk har vi i perioden 2019-2022 afholdt workshops i Sprint og Life Skills for 431 unge over hele Grønland. Det er blevet til flere end 30 lokale, ungedrevne projekter.

    Gennem projektet har vi uddannet ung til ung-facilitatorer ligesom Aannguaq, der kan holde workshops i deres eget lokalområde for flere unge, der vil arbejde for at forbedre forhodlene i deres lokalsamfund.

    Vidste du, at i Grønland har…

    41 % af pigerne og 18 % af drengene været udsat for seksuelle overgreb?

    30-40 % oplevet vold i hjemmet?

    1 ud af 5 unge forsøgt at begå selvmord?

    For eksempel har en gruppe unge i Qeqertarsuaq arrangeret fælles løbeture for hele byen, og i Aasiaat har en gruppe unge etableret et værested for børn og unge med misbrugsramte forældre. Fire unge i Tasiilaq har opstartet polkadans i det lokale forsamlingshus, som er blevet så populær, at aktiviteten har bredt sig til andre byer i Grønland og været på Grønlandsk tv.

    Life Skills_Grønland_Natur_Ungdommens Røde Kors

    Nuuk i Grønland.