URK Slagelse
Hvorfor skal du være frivillig i URK Slagelse?
Du skal være frivillig i Ungdommens Røde Kors, fordi der rundt omkring dig er udsatte børn og unge mennesker, der har brug for hjælp. Det er mennesker, hvis liv vi kan være med til at forbedre en hel del, hvis vi sammen giver lidt af vores egen tid til dem. Her er både unge mødre, børn og familier, der vil få en mere glad og nemmere hverdag med din hjælp!
Hvilke aktiviteter laver URK Slagelse?
Lektiecafé
Vi laver lektiecafé for alle folkeskoleeleverne i Slagelse på Slagelse Bibliotek, som også er vores samarbejdspartner i denne aktivitet. Her hjælper vi børnene med deres lektier og skaber samtidig et socialt netværk. Lektiecaféen er en gang om ugen. Læs mere om Lektiecaféer.
Skævt tøj
I en af Dansk Røde Kors' butikkerne har vi fået plads til at sætte moderne, retro genbrugstøj op, som bliver leveret fra København. Indtil videre skal tøjet sorteres og sættes op en gang om måneden.
Familiegruppen
Familiegruppen består af familier fra Slagelse-området, der mangler en pause fra hverdagen. I samarbejde med Dansk Røde Kors samles vi hver anden uge for at lave mad, snakke, ordne lektier og lege. Derudover har vi flere udflugter sammen med familierne, som også inkluderer lejrophold med lignende grupper fra andre steder i landet. Din rolle som URK-frivillig i familiegruppen vil være at fungere som rollemodel, en god legekammerat og en lyttende hjælper.
Event
Vi arrangerer diverse events for at blive mere synlige i Slagelse og omegn. Samtidig er vi aktive i diverse arrangementer som for eksempel Slagelse Festuge og Sct. Michaels Nat. For at være den der arrangerer, behøver man ikke være til stede ved de forskellige events og omvendt.
Hvordan er det at være frivillig i URK Slagelse?
Vi er efterhånden en del frivillige, så det er bestemt ikke hårdt arbejde. Hver aktivitet har en aktivitetsansvarlig. Man mødes indbyrdes i sin aktivitet og finder ud af, hvad der skal gøres, og hvor langt man er. De ansvarlige for aktiviteterne mødes jævnligt, for at evaluere og opdatere på de forskellige aktiviteter. Det er op til den enkelte frivillige, hvor meget arbejde, man vil lægge i Ungdommens Røde Kors. Nogle er frivillige to gange om ugen, mens andre er det en gang om måneden.
Hvad får du ud af at være med i URK Slagelse?
Vi er en dejlig gruppe unge mennesker, der virkelig hygger os og har det godt sammen, så det er helt sikkert, at du får et fedt socialt netværk! Derudover kan du afprøve dine kompetencer som lektiehjælper og lære fra dig, eller være rollemodel for børn der har brug for en at se op til. Det er generelt en utrolig fed fornemmelse og en fantastisk personlig udvikling at være frivillig i Ungdommens Røde Kors. Man lærer rigtig meget om sig selv og andre mennesker!
Hvem skal du kontakte?
Formand Maria Qvist-Boye på 51 22 73 33 eller mariaboye_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.hotmail.com.
Læs mere om URK Slagelse på vores Facebookgruppe.
Aktivitetsledere:
Lektiecafé: Astrid Trier Grønfeldt på 22 64 10 23
Skævt tøj: Naja Lundin på 51 94 90 12
Familiegruppen: Ida Melander på 61 34 01 67 og Birgit Winther (Dansk Røde Kors)
Event: Ida Melander på 61 34 01 67










