URK Holbæk

Hvorfor skal du være frivillig i URK Holbæk?
I Holbæk er der en del børn og unge, som ikke har noget at tage sig til efter skole. De fleste børn og unge savner et sted, hvor de bare kan være sig selv. Her kommer URK Holbæk ind i billedet. Vi fungerer som legekammerater, lektiehjælpere og upartiske voksne. Vores arbejde giver børnene en tryg base, en masse selvtillid og mod på at deltage i andre fritidsaktiviteter.

Hvilke aktiviteter laver URK Holbæk?
Aktivitetsklub
Aktivitetsklubben i Agervang er for børn i alderen 10 til 12 år. Hver mandag eftermiddag mødes vi med børnene og leger, spiller spil eller er ude i naturen. En gang om måneden tilstræber vi desuden at tage på ture ud i lokalområdet for at vise børnene, hvad der er af kulturelle og sportslige tilbud til dem. Vi hygger og har det sjovt sammen med børnene, og prøver at give dem en god oplevelse.

Hvad får du ud af at være med i URK Holbæk?
Som frivillig i Holbæk får du mulighed for at bruge dig selv på en givende og sjov måde. Du bliver del af et rigtigt godt fællesskab blandt de frivillige, og du har mulighed for at få ansvar for events, aktiviteter mv. Mens du har det enormt sjovt med børnene og dine med-frivillige, udvikler du kompetencer, som er særdeles attraktive i gruppearbejde og fremtidige jobsituationer. Du lærer en masse om dig selv, og du bliver højst sandsynligt tændt på mere frivilligt arbejde.

Hvem skal du kontakte?
Formand
Signe Emalia Jensen på 51 35 71 55 eller signeemalia_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.hotmail.com

Aktivitetsledere:

Aktivitetsklub: Signe Emalia Jensen på 51 35 71 55 eller signeemalia@hotmail.com.

Region Sjælland, Lolland og Falster

Læs mere om Region Sjælland, Lolland og Falster

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Hvad gør man, når et barn fortæller, at han bliver slået derhjemme? Hvordan håndterer man en situation med hash, og hvad nu hvis et barn bliver mistænkt for at stjæle? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret på Ungdommens Røde Kors’ introkursus for ferielejransøgere i Odense.

Læs mere her

Julehygge på Kongelunden

Hvordan skaber man julehygge for børn, der bor på et asylcenter? Det giver en gruppe frivillige fra Ungdommens Røde Kors opskriften på.

Læs mere her