URK Sandholm
Hvorfor skal du være frivillig i URK Sandholm?
Hvis du har lyst til at lære en masse dejlige børn at kende og være med til at give dem et pusterum fra asylcentrets hverdag, så skal du være frivillig i URK Sandholm. Hvis du har lyst til at lære en gruppe engarerede frivillige at kende og hjælpe dem til at løfte et vigtigt stykke arbejde, så skal du være frivillig i URK Sandholm.
Hvilke aktiviteter laver URK Sandholm?
Asylaktiviteter
Vores aktivitet består i at tage på tur med en vekslende gruppe børn i alderen 6-13 år fra Center Sandholm hveranden søndag. Turene er alle ud af centret, og turenes indhold er forskellige fra gang til gang. Vi har været i Zoologisk Have, Planetariet, på naturlegeplads, i teateret, svømmehallen og meget meget mere.
Vores aktivitet er hveranden søndag og varer ofte fra klokken 11-17. Bliver man frivillig hos os, betyder det dog ikke, at man skal kunne hver gang. Det er helt op til en selv, hvor tit man tager med på tur, og hvor mange kræfter man derudover lægger i planlægningen.
Aktivitetsplanen for efteråret ser således ud:
• Biograftur, 25. september
• Tur i teater, 9. oktober
• Tur i Eksperimentariet, 6. november
• Tur i skøjtehal, 20. november
• Tur i Planetariet, 4. december
• Julehygge i Røde Kors huset, 18. december
Læs mere om Asyl.
Hvad får du ud af at være med i URK Sandholm?
Først og fremmest er det oplevelsrigt, super hyggeligt og overskueligt at være frivillig i URK Sandholm. Udover oplevelserne, som i sig selv er et dejligt plus ved at være frivillig URK Sandholm, får man også god erfaring i arbejdet med børn og asylområdet. Og alt afhængig af, hvor meget arbejde man lægger i det frivillige arbejde, så er der også en masse administrative og organisatoriske opgaver at lære af.
Hvem skal du kontakte?
Aktivitetsledere:
Asylaktiviteter: Ane Holm på 20 85 29 42 eller ane_h_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.yahoo.dk.









