URK Nivå/Espergærde

Hvorfor skal du være frivillig i URK Nivå/Espergærde?
Du skal være frivillig i URK Nivå, hvis du synes, det er meningsfuldt at hjælpe udsatte børn og unge, og hvis du er glad for inspirerende og hyggeligt samvær med andre.

Hvilke aktiviteter laver URK Nivå/Espergærde?
Pigeklub

URK Nivå/Espergærde kører sammen med organisationen Nivå-Nu en klub for piger i 7-9. klasse i Nivå. I klubben hjælper vi pigerne med lektier, ligesom vi sørger for at skabe et pusterum i en god atmosfære. Derfor står den også på spil, kagebagning eller syngekonkurrence. Pigeklubben holder åbent en gang om ugen, og vi skiftes til at tage dertil i hold. Vi forventer, at du er frivillig én til to gange om måneden. Læs mere om URK-klubber.

Hvad får du ud af at være med i URK Nivå/Espergærde?
Det er meningsfuldt, det er socialt og det er ekstremt kompetencegivende at være frivillig. Vi er en gruppe mennesker, som deler interessen for vores medmennesker og samtidig har det super hyggeligt sammen.

I URK Nivå/Espergærde får du en masse nye og fede bekendtskaber, som gør hverdagen lidt mere interessant. Du lærer, hvordan verden ser ud for andre mennesker, du bliver bedre til at kommunikere med alle slags mennesker og du får stivet dine skolefærdigheder af, når du hjælper med lektielæsning. Endelig pynter det at kunne skrive det frivillige arbejde på CV’et.

Hvem skal du kontakte?
Claes Horne Kjældgaard på  35 37 25 55 eller Claes_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk.
Økonomiansvarlig kasserer Mia Steiness på miasteiness_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.hotmail.com.

Region Nordsjælland

Læs mere om Region Nordsjælland

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Hvad gør man, når et barn fortæller, at han bliver slået derhjemme? Hvordan håndterer man en situation med hash, og hvad nu hvis et barn bliver mistænkt for at stjæle? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret på Ungdommens Røde Kors’ introkursus for ferielejransøgere i Odense.

Læs mere her

Julehygge på Kongelunden

Hvordan skaber man julehygge for børn, der bor på et asylcenter? Det giver en gruppe frivillige fra Ungdommens Røde Kors opskriften på.

Læs mere her