Actionklub
Hvorfor er Actionklub blevet til?
Actionklub er et nyt udviklingsprojekt, som tager direkte fat om én af de vigtigste uddannelsesmæssige udfordringer lige nu, nemlig at få flere drenge til at klare sig godt gennem folkeskolen. Alt for mange drenge klarer sig dårligt i skolen, fordi de har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i et klasseværelse med mange elever og få lærere.
Actionklub vil ved hjælp af sport og moderne læringsstile få drengene tilbage på uddannelsessporet. Målgruppen er drenge i 3. og 4. klasse.
Hvad er en Actionklub?
En Actionklub er en sportsaktivitet, hvor drengene først og fremmest skal have det rigtig skægt og lave en masse forskellig sport og lege. Samtidig prøver vi at putte lidt læring ind i aktiviteten, så børnene forhåbentlig oplever, at læring kan være sjovt, og de får lidt mere lyst til at gå i skole.
Læringen leges ind gennem sport – for eksempel kan det handle om, at de løber stafetløb og skal samle nogle bestemte kegler. Keglerne har så bogstaver på, og drengenes opgave kunne så være at hente ordet ”sport” eller lignende.
Målet er, at drengene (nærmest uden at de opdager det) får viden og faglige kompetencer med fra Actionklubben – og at det på den baggrund bliver lidt lettere og sjovere for dem at gå i skole.
Læs mere om Actionklub.
Hvorfor skal du være frivillig i en Actionklub?
Som frivillig i en Actionklub er du med til at give børn og unge en aktiv hverdag sammen med andre fra deres lokalmiljø. På den måde bidrager du til at skabe samspil og sammenhold. Samtidig har du mulighed for at introducere børn og unge til læring på en sjov og anderledes måde – og du får med garanti mulighed for at lære nye sjove ting selv.
Hvis du har en særlig faglig interesse i sport eller læring og alternative læringsstile, er Actionklub en mulighed for dig til at prøve nogle ting af i virkeligheden
Hvordan er du frivillig?
Som frivillig har du mulighed for at være med til at starte en Actionklub op i dit område eller indgå i en etableret frivilliggruppe på en kørende Actionklub. Gruppen står for at udvikle og planlægge aktiviteterne ud fra et velbeskrevet koncept, og du kan derfor få rig indflydelse på, hvilke idrætsgrene og læringslege I skal lave i klubben.
Actionklub foregår om eftermiddagen én gang om ugen i cirka to timer.
Hvem skal du kontakte?
National konsulent Dennis Kragelund på Dennis_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 50 99 90 61.








