Ungdommens Røde Kors hitter hos unge

Dobbelt så mange unge er lektiehjælpere og legevenner end for tre år siden. De store velgørenhedsorganisationer har succes med nye hvervestrategier

Af Dorte Heide Pedersen, september 2009

En klump dej snurrer mellem hænderne på en dreng med strithår og joggingbukser, der når til midt på bagdelen. ”Hey grib piger!” Han slår ud med armen men vælger i stedet at kaste dejen op i luften og gribe den igen som var det en pandekage. Til sidst nægter dejen at slippe hans fingre. ”klammo dej” ”Det er altså lettere, hvis du lægger den ned,” siger 27-årige Louise og drysser mel på bordet. Hun er ansvarlig for madklubben, der er et nystartet projekt i Århus under Ungdommens Røde Kors. Hver anden onsdag mødes fem frivillige med fem udsatte og sårbare børn fra syvende og ottende klasse for at lave mad og spise sammen.

På panden sprutter bacon, og lugten fra den rå fisk på skærebrættet indhyller skolekøkkenet. I dag står menuen på hjemmebagt pizza med rucola, kartofler, bacon og ørred, hertil salat og pesto. En af drengene trasker hen til køleskabet for at hente sin røde sodavand. Maven og kinderne er runde. Han himler med øjnene og spørger en af de frivillige: ”Hvorfor kan vi ikke bare købe pizza?” ”Det skal jo være sundt” ”Hvorfor? Det er meget sjovere at spise usundt” ”Jamen, det kan også være sjovt at spise sundt” De er ti frivillige på projektet, alle mellem 20 og 30 år. Louise har været nødt til at sige nej til flere, fordi der allerede var nok, og mange står på standby, hvis der kommer flere børn.

Unge-boom
Madklubben i Århus er bare et af mange projekter under Ungdommens Røde Kors. I de sidste tre år er de skudt frem i takt med, at der er kommet dobbelt så mange frivillige mellem 15 og 25 år. I 2006 var der 1.800 unge, mens der i dag er over 3.000. Generelt melder de større velgørenhedsorganisationer om en forstærket interesse fra de 15-25-årige, også hos Red Barnet Ungdom er antallet fordoblet på tre år. Langt størstedelen er studerende; piger og drenge er ligeligt repræsenterede. Nogle vælger projekter, der er relevante for deres studium, men lige så mange vælger et, der ligger langt fra. Især ferielejrene og lektiecafeerne tiltrækker mange.

Op mod to tredjedele af alle ikke frivillige unge svarer, at de ville sige ja til at engagere sig i frivilligt arbejde, hvis de blev opfordret til det. Det viste en undersøgelse i 2006 fra Socialforskningsinstituttet. ”Den typiske vej ind i frivilligt arbejde er ved, at nogle spørger én,” siger Torben Fridberg, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Han mener, stigningen blandt andet hænger sammen med, at velgørenhedsorganisationerne er blevet bedre til at gøre opmærksomme på sig selv.

Samarbejde og sund livsstil
”Mener du sådan noget kineserkål?” Madklubbens to piger diskuterer, hvorvidt salat er værd at spise eller ej. Den ene skiftevis snitter agurker og sms’er, og den anden svitser pinjekerner til den hjemmelavede pesto. ”Prøv lige de her nødder” ”Det smager jo herre godt!” ”Hvad har jeg egentligt ædt i dag? En is?” spørger den ene pige sig selv, mens hun gumler på et stykke agurk. Hendes øjne er indrammet af en sort eyeliner. Hun har lange, kridhvide negle og har stramme jeans og lyserøde ballerinasko på. Mobilen på bordet spiller No Doubt.

Brian, en af de frivillige, gør klar til at blende pestoen. Pigerne er hurtigt henne ved ham. Den ene støtter hjælpende sin hånd på blenderens låg, mens både Brian og hun kigger fascineret på den grønne masse. ”Hvor kommer du egentlig fra?” spørger hun ham nysgerrigt. Ideen med madklubben er både at give børnene redskaber til at få en sund livsstil og lære dem om samarbejde og ansvarlighed. Børnenes baggrund er meget forskellig. Her er børn med forældre, der er skilt og børn med forældre, der drikker.

Fokus på kompetencer og velgørenhed
Succesen med at få flere medlemmer tilskriver Hanna Line Jakobsen, formand for Ungdommens Røde Kors, deres nye hvervestrategi: ” Det skal ikke være en hemmelig klub for frelste. Når vi kommer ud til de unge, kan vi mærke, at de rigtig gerne vil, de skal bare have en anledning til at komme i gang.” Ungdommens Røde Kors arbejder bevidst med at nå de unge. For eksempel laver de events, hænger plakater op, arrangerer koncerter og har Thure Lindhardt og Outlandish som ambassadører. Senest har de i en kampagne slået på, at ”det gavner dit cv”, ikke fordi det skal være de unges hovedmotiv, men fordi det er en god afledt effekt af at lave frivilligt arbejde. Når først de unge er startet, er der tradition for, at de hænger på i mange år, og statistikken viser, at deres motiver ændrer sig: ” Når de først er hos os, scorer det med cv’et og det sociale samvær ikke nær så højt som det, at de kan være med til at gøre en forskel. Det bliver lidt af ens hjerteblod at være frivillig. Det med at unge er egoistiske og ansvarsløse, kan jeg i hvert fald overhovedet ikke nikke genkendende til,” siger Hanna Line Jakobsen.

Modsat tidligere generationer er unge i dag optaget af at lave velgørende arbejde, fordi der er stor samfundsfokus på, at de får noget ud af det i form af erfaring og kompetencer. Velgørenhedsorganisationerne har været gode til at synliggøre disse kompetencer, og de nøjes ikke længere med at vente på, at de unge selv kommer. Ifølge Louise Rasmussen, informationsmedarbejder hos Center for frivilligt socialt arbejde, er der generelt et politisk pres for at få flere frivillige og en ændret holdning i samfundet. Der er stor fokus på at gøre noget meningsfyldt, andet end det man bliver betalt for eller som er ren fornøjelse.

Gode gerninger med studierelevans
I skolekøkkenet har pigerne dækket bordet med servietter og fyrfadslys, og den færdige mad bliver foreviget med digitalkameraets zoom. Louise er uddannet kandidat i human ernæring, og derfor faldt valget på dette projekt. Festerne med de andre frivillige trak også, men at gøre en forskel betyder mest. En dag kom en af drengene og sagde til hende, at hjemme hos ham sad de aldrig sammen og spiste. Dér gjorde det Louise glad at kunne give børnene en god oplevelse og noget hygge omkring det at lave mad. Mens de slår mave og venter på desserten, hindbærmuffins, opfordrer Louise alle til at komme med forslag til sunde retter til næste madklub og til hver især at sige sin livret. Da rækken er nået rundt, fortæller Louise, at hendes er kiksekage. ”Sejt!” udbryder hendes sidemand spontant.