Tue er ét af frivillighedens ansigter
”Alle burde lave frivilligt arbejde,” mener 30-årige Tue Mandrup, der selv har været frivillig i Ungdommens Røde Kors siden 2007. At det lige netop blev Ungdommens Røde Kors var egentlig lidt af et tilfælde, for Tue havde intet kendskab til organisationen på forhånd. Han havde set et opslag om organisationens lektiecafeer ude på Copenhagen Business School, hvor han læste Kommunikation og det blev startskuddet.
Af Cecilie Meldgaard Goth, juni 2011
Tue følte, at han havde tid og overskud til at engagere sig i noget ved siden af studierne, og at hjælpe andre til læring tiltalte ham. Han nåede imidlertid aldrig ud i lektiecafeen, for på organisationens hjemmeside faldt han over et link til webgruppen, som han endte med at melde sig ind i. På den måde blev Tue en del af og organisationen og det frivillige arbejde er med tiden gået hen og blevet en del af ham.
Tue blev hurtigt meget engageret i arbejdet i webgruppen og efter kun et halvt år i Ungdommens Røde Kors var han formand for det daværende PR-udvalg. Herefter blev han formand for kommunikationsstyregruppen, som han var med til at strukturere og organisere i tovholderfunktioner og mindre arbejdsgrupper. I dag er han menigmand i landsstyrelsen.
Det organisatoriske arbejde har på den måde fyldt meget, og Tue beskriver det som ”en stor legeplads, hvor man som kommunikationsstuderende kunne få lov at prøve en masse faglige ting af”. Men på et tidspunkt fik han alligevel brug for selv at prøve kræfter med arbejdet med børn og unge i praksis, og han valgte derfor at blive frivillig i drengeklubben på Kongelunden Asylcenter.
Frivillig i børnehøjde
”Arbejdet på Kongelunden giver den kontakt med ungerne, som man godt kan glemme, når man laver PR”, forklarer Tue. ”Jeg følte, at jeg manglede egne erfaringer med de mange børn og unge, som jo er hele omdrejningspunktet i Ungdommens Røde Kors, og det er trods alt lettere at lave PR med egne erfaringer.”
Tue er på Kongelunden et par eftermiddage om måneden, hvor han er med til at arrangere aktiviteter for drenge i alderen fra 10-18 år, og det er alt fra fodbold, kajaksejlads til en tur i Tivoli. ”Det er fedt at kunne give de børn nogle oplevelser, som deres forældre ikke kan, og at få den personlige kontakt til de der drengerøve. Og så er det skønt at se, hvad der sker med dem, når man tager dem væk fra centret – de liver ligesom op,” fortæller Tue om arbejdet i klubben.
Ved siden af det frivillige arbejde er Tue i gang med en kandidat på Copenhagen Business School, og han drømmer om en praktikplads, og på sigt et fast job, på et kommunikationsbureau med speciale i sociale medier, der sammen med snowboard og rulleskøjter er hans store passion.
Men Tue har dog ingen planer om at droppe det frivillige arbejde, når specialet er afleveret, og arbejdslivet venter. ”Jeg kan ikke slippe det - Ungdommens Røde Kors er blevet en del af mig,” forklarer han. Og Tue har faktisk allerede et nyt projekt i tankerne. ”Jeg har overvejet at blive kontaktperson for en uledsaget flygtning, for jeg tror, at det er superværdifuldt for flygtningen, og samtidig får man som frivillig prøvet sine egne grænser af og kommer lidt ud af glasboblen.”
Og at få rykket grænserne og komme ud af osteklokken er noget, vi alle har brug for, ifølge Tue, og derfor mener han, at alle burde engagere sig i frivilligt arbejde. ”Det er jo utroligt, hvor lidt der egentlig skal til for at hjælpe andre mennesker,” siger han og forsætter. ”Og samtidig får du enorm meget anerkendelse, så snart man fortæller, at man er frivillig".
Det er virkelig en egenskab, som mange sætter pris på – altså at man har overskud og ikke kun bekymrer sig om sig selv.”
Læs mere om vores aktiviteter på asylcentre
Mød flere frivillige i fotoudstillingen Frivillighedens ansigter
