Tro på jer selv!

Efter to måneders prøver gav børn og unge fra Roskildes folkeskoler og asylcentret Avnstrup den fuld gas til afslutningen af Step In projektet.

Af Simon Ankjærgaard, maj 2007

Lyset dæmpes og lyden af Justin Timberlake fylder lokalet. En lille snes piger gør deres entré på Gimles intime scene. I starten danser de enkeltvis eller i par, men til sidst  ender de på midten i en stor pulserende organisme. Forestillingen er i gang.

Det er søndag og udenfor Gimles mørke er det solrig eftermiddag. Forestillingen er afslutningen på projektet Step In, som frivillige fra Ungdommens Røde Kors i Roskilde står bag i bestræbelserne på at styrke integrationen i Roskilde og omegn. De deltagende piger – og de drenge, der kort efter også kommer på scenen – kommer fra henholdsvis asylcentret Avnstrup og fem af Roskildes folkeskoler; Hedegårdenes Skole, Absalon Skole, Klostermarkskolen, Tjørnegårdsskolen og Norgårdsskolen.

Forud for Justin Timberlake og den pulserende organisme er gået to måneders søndage, hvor børnene – små 30 i alt – har fået danseundervisning af Mark Mouritzen fra Uppercut Danseteater. Han har haft travlt på premieredagen, hvor danseforestillingen er blevet kørt igennem igen og igen .. og igen. Det kræver sin mand – og hans assistent – at holde styr på gruppen af børn og unge mellem 12 og 17 år på en dag, hvor nerverne hænger uden på tøjet og intensiteten er til at skære igennem med en kniv. Det ses, da en uskyldig vandleg i en pause er vakler på kanten af et større skænderi mellem en gruppe piger og drenge.

Vær knivskarpe
Da børnene kort efter er på scenen til endnu en gennemspilning af danseforestillingen, er skænderiet glemt, men koncentrationen er alligevel ikke på 100%. Måske fordi det jo stadig kun er en prøve?

Mark Mouritzen og assistenten Nikolaj samler børnene i en rundkreds. ”I skal være udadvendte, når I er på scenen! Og brug nu hele scenen!,” siger Mark Mouritzen og viser demonstrativt, hvordan dét kan gøres. Det drejer sig om at udstråle selvtillid, messer han. ”Tro på jer selv – og bare gør det!,” fortsætter han, ”Vær knivskarpe – hele tiden. Ikke kun, når I danser, men al den tid, I er på scenen”. Justin Timberlake får endnu en tur gennem højtalerne, mens Mark Mouritzen og Nikolaj med overdrevne dansetrin og store armfagter dirigerer børnene på scenen. Der justeres, rykkes rundt på danserne. Musikken stoppes og nye bulletiner gives. Premieren nærmer sig med syvmileskridt.

Har været hårdt, men sjovt
I en velfortjent pause fortæller 12-årige Freja fra Absalon Skole om hendes oplevelser de sidste to måneder. ”Det har været hårdt, men sjovt. Og så har det være fedt, at lære andre at kende. Jeg kendte ingen fra Avnstrup, før jeg deltog i Step In, men man kommer rigtigt tæt på dem, man har danset i gruppe med, for eksempel Helbin. Hendes telefonnummer har jeg fået, så jeg tror helt sikkert, at vi skal ses igen,” fortæller hun.

”I Avnstrup er der ikke så meget at lave andet end at se tv,” fortæller Helbin på 13 år, ”Så det har været dejligt at deltage i Step In og møde nye venner. Jeg tror også, at jeg vil se Freja i fremtiden.” To, der også ser ud til at have fundet hinanden, er 14-årige Mathias fra Hedegårdenes Skole og 16-årige Abdalla fra Avnstrup. Selvom de ikke har gjort sig nogle tanker over, om de skal ses, når lyset over scenen på Gimle er slukket for sidste gang, så har de haft det rigtigt sjovt med hinanden og med Step In. ”Det er sjovt at have deltaget i et projekt som dette,” siger Mathias. Abdalla er enig: ”Det har været rart at møde andre mennesker og at få lov til at danse.”

Man må ændre sig selv
I salen har danserne kørt forestillingen igennem for sidste gang. Nu er der kun ventetiden tilbage. I stedet øver rapperen Babak Vakili sig. Han skal give et par numre, når børnene er færdige med at danse, og går rundt i salen og rapper. Bag sig har han en hale af drenge fra Avnstrup. De har hver deres slukkede mikrofon og kopierer hans bevægelser ned til mindste detalje. En rollemodel kan antage mange former.

”Nogle er revolutionære – andre venter på held, men husk; man kan ikke ændre verden, uden at ændre sig selv,” rapper han. Da han er færdig, får en dreng fat på den tændte mikrofon. I et par minutter giver han den fuld skrue – og modtager efterfølgende klapsalver og stor respekt for alle de tilstedeværende. 

Stoltheden
Drengen med mikrofonen er et smukt billede på dét, som Step In projektet kan. Med sine to minutters rap trådte han ud af mængden og placerede sig lige dér i rampelyset, hvor selvtillid vokser og anerkendelse høstes. Og det samme gælder for alle de andre dansende børn, der nu kun er minutter fra deres store forestilling. Salen oversvømmes af venner og familie. Det summer forventningsfuldt i Gimle. Om en lille time er det hele vel overstået, klapsalverne vil runge og stoltheden være tydelig i ansigterne hos både børn, familie og venner.

Mark Mouritzen giver den sidste peptalk. Lyset dæmpes og lyden af Justin Timberlake fylder lokalet. En lille snes piger gør deres entré på Gimles intime scene. I starten danser de enkeltvis eller i par, men til sidst  ender de på midten i en stor pulserende organisme. Forestillingen er i gang.