Tilliden styrker de solskinsunge
At snakke om uddannelse er ikke det første, der ligger for hos alle unge. Men sociale aktiviteter med frivillige fra Ungdommens Røde Kors får det til at glide ned.
Af Helene Zitawi, august 2009
Frivillige fra Ungdommens Røde Kors mødes med etniske unge piger over en pizza, en film eller på en tur til H. C. Andersens hus - før de taler uddannelse med dem. Målet er at få udsatte unge i uddannelse, og projektet kaldes Solskinsunge.
Målgruppen bor i udsatte boligområder
95% af alle danske unge skal være i gang med en ungdomsuddannelse i 2015, siger regeringen. Udviklingen går allerede i den rigtige retning, og etniske unge mennesker har halet kraftigt ind på danskerne. Men i udsatte boligområder går det i den modsatte retning. Her flytter stadigt flere unge ind, som risikerer ikke at få en uddannelse. Det skrev Boligselskabernes Landsforening for nyligt og pegede på en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Skal regeringen efterleve sit ambitiøse mål, er det nødvendigt at få de udsatte unge med. Solskinsunge rummer disse unge, og etableres typisk i tilknytning til udsatte boligområder.
Frivillighed skaber tillid
"Bare det at opleve, at der er nogen i samfundet, der ikke ser dem som problemer, eller som noget man skal tage hånd om", det er et vigtigt signal at give de unge, mener Sisse Resen. Hun er ung studerende på statskundskab og frivillig i URK som mentor for de endnu yngre i Solskinsunge.
Sisses udsagn bekræftes af en af de unge deltagere i Solskinsunge, Raida:
"Mine venner kan ikke forstå, at de gider det" fortæller hun, med tyk århusiansk accent, om det at de frivillige mødes med hende og syv andre unge etniske piger hver 14. dag. De her unge mennesker er ikke vant til, at andre end familie og venner tager sig tid til dem. Raida er 17 år og 'Solskinsung' ved Gellerup i Århus.
Der er gået mere end et år siden projektet startede i Århus, og de frivillige har i dag fået skabt et fortroligt rum, hvor pigerne tør åbne sig op og stille spørgsmål. Nu svarer pigerne ikke kun med enstavelsesord, og de lytter til de frivillige, som de kan mærke, vil dem det godt. "Jeg betragter dem ikke som ’dem fra Røde Kors’, … de er mine venner" fastholder Raida.
Pigerne har ikke ret mange erfaringer med danske unge fra hverken skole eller boligområde. Derfor står sociale og kulturelle spørgsmål i kø, når de for eksempel prøver at forestille sig, hvordan det vil være at gå på en uddannelse, hvor hovedparten af de studerende er danske. Et spørgsmål er gået på, om man kan gå til fest, hvis man ikke drikker. Det blev diskuteret, og frygten eller fordommen manet til jorden.
Afstemte forventninger
Hvor forældres forventninger kan have en tendens til at være urealistisk høje, mangler lærere sommetider tillid til den unge. De frivillige fra Ungdommens Røde Kors prøver til gengæld at fornemme den enkelte unge ved at lytte til ønsker og drømme og ved at følge deres udvikling i skolen. På den måde forsøger de at undgå, at den unge får et nederlag ved at starte på en uddannelse, som de ikke magter.
Raida fortæller om forældrenes tilgang til hendes fremtid
"De synes bare, jeg skal lave lektier – eller tage en god uddannelse eller sådan noget fordi min familie har høje uddannelser. For eksempel min onkel, han er elektroingeniør".
Trods et håb om ikke at skuffe sine forældre vidste Raida ikke, hvad hun skulle bruge 10. klasse til. De frivillige kunne fortælle, at man kan forbedre nogle af sine fag, og at det kan være nødvendigt for at komme på gymnasiet. Raida valgte at tage 10. klasse, og med en ekstra indsats fik hun øget sin karakter i engelsk, og kan nu komme i gymnasiet.
Bløde værdier på vægten
Om det er Solskinsunges fortjeneste, at en deltager i Solskinsunge går videre på en uddannelse, er svært at afgøre. Men et af projektet delmål – bløde værdier - er vigtige at have på plads før opstarten på en uddannelse. Den tillid de frivillige opbygger hos de sårbare unge, styrker dem i forhold til at åbne sig, tro på sig selv og på at samfundet vil dem.
Læs mere om Solskingsunge.
